Otte ugers behandling med det hjerterytmestabiliserende lægemiddel amiodaron reducerer antallet af hospitalsgenindlæggelser dramatisk, når det giver til patienter med atrieflimren, der har gennemgået en såkaldt radiofrekvensablation. Det viser det danske studie AMIO-CAT, som tirsdag blev præsenteret på ESC-kongressen i Barcelona. Læge og ph.d.-studerende Stine Darkner fra Rigshospitalet har stået i spidsen for studiet, og fremlagde det i dag på talerstolen i Barcelona foran 7.000 kollegaer fra hele verden.

Selv om studiet ikke nåede sit primære endepunkt – at vurdere om kortvarig amiodaronbehandling efter ablationsbehandling kan forbedre ablationens succesrate – viste undersøgelsen til gengæld, at den medicinske behandling reducerede antallet af indlæggelser og kardioverteringer i de første tre måneder efter ablationen.

»Selv om amiodaron ikke påvirker tilbagefald inden for seks måneder, viser undersøgelsen, at kortvarig brug af amiodaron reducerer antallet genindlæggelser med totredjedele. Vi har ikke undersøgt, men må formode, at færre indlæggelser og behov for kardiovertering vil reducere omkostningerne, som er forbundet med efterbehandling efter en ablation. Behandling med amiodarion bør absolut overvejes til de patienter med persisterende atrieflimren, som har stor risiko for tilbagefald, kardiovertering og hospitalsindlæggelse. Det gælder for ca. halvdelen af de patienter med atrieflimren, der har gennemgået ablation,« siger Stine Darkner.

AMIO-CAT inkluderede 212 patienter, der gennemgik radiofrekvensablation for enten såkaldt paroxysmal eller persisterende atriefllimren. AMIO-CAT er det første dobbeltblindede, randomiserede studie, som vurderer kortvarig brug af amiodaron efter ablationsbehandling for atrieflimren. Længerevarende behandling med amiodaron er kendt for at give en række, relativt alvorlige bivirkninger. I AMIOCAT-studiet fik patienterne kun otte ugers behandling, og de havde i følge Stine Darkner kun forbipasserende bivirkninger i starten, og bivirkningerne blev efterhånden mildere.