Forskere har udviklet en måde til mere sikkert og præcist at benytte en korrekt dosis af det blodfortyndende middel, warfarin. Det fremgår af et studie offentliggjort i tidsskriftet Thrombosis and Haemostasis. Håbet er, at en mere korrekt dosering af lægemidlet, vil kunne nedbringe antallet af akutte indlæggelser blandt brugere af warfarin. Det er svært for læger at fastsætte optimale doser af warfarin, fordi patienternes reaktion overfor lægemidlet er meget individuel og forskelligartet. En forkert dosering kan resultere i alvorlige konsekvenser:...