I Lungeforeningen er vi rigtig glade for kronikerpakkerne, og vi ser måske flere muligheder i pakkerne end den bekymring, som Erik Jylling og Søren Barlebo Rasmussen rejser i deres debatindlæg, ‘Kronikerpakker’ risikerer at fastlåse i stedet for at udvikle.

Vi tænker ikke pakkerne, som noget man ‘pakkes ned i’, men noget man får tildelt. Det står i kontrast til, hvad mange KOL-patienter oplever i dag, hvor mange oplever, at de får en diagnose, og så går de hjem med diagnosen uden yderligere afklaring.

Det kan pakkerne lave om på.

Med pakkerne får patienterne en konkret plan for, hvordan deres videre forløb foregår i sundhedsvæsenet og med den praktiserende læge som tovholder for forløbet.

Det vil betyde, at de vil opleve, at der er nogen, der interesserer sig for, at de får et godt liv med deres sygdom frem for i dag, hvor de i mange tilfælde er overladt til sig selv.

Kronikerpakker skal afspejle individuelle behov

Vi tænker heller ikke kronikerpakker som statiske standardpakker, der er ens for alle.

Differentiering og udvikling skal være en vigtig del af pakkerne, for patienterne med kronisk sygdom har forskellige behov, og det er vigtigt, at pakkerne afspejler dette.

Vi er samtidig meget enige i, at kronikerpakkerne også åbner en mulighed for at tænke innovativt og anderledes.

Pre-Care KOL i Region Sjælland er et glimrende eksempel på dette, hvor KOL-patienterne med daglige målinger og mulighed for sundhedsfaglig kontakt får færre indlæggelser og mindre behov for at se lægen.

Disse løsninger er oplagte at indtænke i pakkerne og få udbredt til hele landet, særligt i forbindelse med akutte indlæggelser, som mange mennesker med KOL desværre rammes af.