Med to-tre simple blodprøver og et taljemål kan lægerne udpege de kvinder med lidelsen polycystisk ovariesyndrom (PCOS), som har en øget risiko for at udvikle diabetes eller få en hjerte-kar-sygdom senere i livet. Det viser de første forskningsresultater fra Picolo-studiet, som læge og ph.d-studerende Mubeena Aziz fra Herlev Hospital står bag. Picolo-studiet bliver gennemført på fire østdanske hospitaler og dækker over forskellige forskningsprojekter med fokus på betydningen af insulinresistens og overvægt for PCOS-patienterne. Mubeena Aziz har undersøgt 150 PCOS-patienter for...
