Forskningen i livsstilssygdomme får et boost, når Københavns Universitet 1. oktober 2010 åbner et nyt internationalt metabolismecenter. Med danmarkshistoriens største private donation til forskning på 885 millioner kroner i ryggen, skal centret lave grundlæggende forskning i menneskets stofskifte, og dermed årsagerne til livsstilssygdomme som type 2-diabetes og overvægt. »Centeret vil danne rammen om ledende forskere på området – herunder flere danske. Vi får viden og faciliteter til at gøre en forskel i viden om de stofskiftesygdomme, der verden over rammer...
