Patienter med allergi over for det desinficerende middel klorhexidin har det svært i det danske sundhedsvæsen. Allergien er sjælden, og derfor bliver den hyppigt overset på hospitalerne, da personalet ikke har erfaring med patienter, der reagerer allergisk på klorhexidin.   

»Selv de patienter, der gør opmærksom på, at de er allergiske over for klorhexidin, bliver nemt udsat for klorhexidin under en operation. Problemet er, at personalet sjældent har erfaring med klorhexidin-allergikere og derfor ubevidst kommer til at bruge præparater, der indeholder klorhexidin,« siger tidligere ph.d.-studerende på klinik for allergi på Gentofte Hospital, Morten Schjørring-Opstrup, der har skrevet ph.d om problematikken.

Klorhexidin-allergikere, som udsættes for præparater med det desinficerende middel, risikerer at få voldsomme, systemiske straksreaktioner med nældefeber og ofte udvikler patienterne anafylaktisk shock, der kan kulminere i hjertestop. 

Klorhexidin anvendes i rigtig mange hospitals-præparater med det formål at undgå infektion, f.eks. i vådservietter til afspritning af huden, i den gel, der sprøjtes op i urinrøret før anlæggelse af blærekateter og i centrale venekatetre. Klorhexidin kan erstattes af jod, men er standard i langt de fleste præparater. Reaktioner på klorhexidin følger oftest efter invasive indgreb, hvor hud eller slimhinder brydes.   

»Selvfølgelig har læger og sygeplejersker ikke til hensigt at bruge klorhexidin, hvis patienten er allergisk, men problemet opstår, når så meget forskelligt personale skal være opmærksomme på allergien samtidig. Det sker tit, at f.eks. en operationssygeplejerske afløses midt i en operation, og så er det selvfølgelig vigtigt, at den nye sygeplejerske bliver informeret om allergien,« siger Morten Schjørring-Opstrup.

Dansk Anæstesi Allergi Center på Klinik for allergi på Gentofte Hospital har siden sin opstart i 1999 systematisk testet alle patienter, der har haft en allergisk reaktion under en operation. Ca. hver tiende af de 50 patienter, der årligt udredes på klinikken, reagerer allergisk på klorhexidin. Det tal får Morten Schjørring-Opstrup til at efterspørge, at Sundhedsstyrelsen udarbejder nogle klare retningslinjer for, hvordan hospitalerne håndterer patienter med klorhexidin-allergi.

»Alternativt kunne hospitalerne have et klorhexidin-frit kit klar, så det personale, der ikke har rutine i at behandle patienter med klorhexidin-allergi, har noget at støtte sig op af. Og så kunne jeg også ønske mig, at det fremstod tydeligere på præparaterne, hvis de indeholdt klorhexidin. I dag er det alt for let at overse,« siger Morten Schjørring-Opstrup og fortsætter:

»Jeg tror ikke, at vi kan eliminere risikoen helt, men der er bestemt en række lavthængende frugter, som vi bør plukke.«

Ifølge Morten Schjørring-Opstrup, er det desuden værd at undersøge, om klorhexidin helt kan fjernes fra nogle præparater. Han stiller spørgsmål ved, om vådservietter til afspritning af huden før en blodprøve nødvendigvis behøver at indeholde det desinficerende middel. 

»Her er effekten nok begrænset, og vi tager måske et lidt for meget hensyn til hygiejne. Intuitivt vil jeg mener, at det er rigeligt at spritte af med alkohol,« siger han. 

Morten Schjørring-Opstrup forsvarede sin ph.d 18. marts i år og er aktuelt ansat i en introduktionsstilling på Hud- og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital.