Steno Diabetes Center Copenhagen har taget et skridt ind i fremtiden med åbningen af Klinik for Præcisionsmedicin, hvor udvalgte personer med type 2-diabetes bliver tilbudt en behandling, der er skræddersyet til netop dem.

Foruden at skræddersy behandlingen til den enkelte er det også tanken med klinikken, at den skal bane vejen for ibrugtagningen af det nye og interessante inden for både behandling af personer med diabetes, men også inden for eksempelvis brugen af nye markører til at bestemme, hvilken behandling der har bedst virkning og færrest bivirkninger for den enkelte.

På sigt er det håbet med Klinik for Præcisionsmedicin, at det skal være muligt for alle personer med diabetes at få en behandling, der er designet til deres individuelle profil.

Præcisionsmedicinen har ikke haft et oplagt klinisk ‘hjem’, der kunne oversætte visioner til klinisk virkelighed for den enkelte. Det giver vi nu mulighed for ved at etablere en Klinik for Præcisionsmedicin

Magnus T. Jensen, direktør, Steno Diabetes Center Copenhagen

»Drømmen er, at vi en dag kan behandle alle patienter med diabetes med personlig medicin frem for med en generel behandling. Det er målet, og med Klinik for Præcisionsmedicin begynder vi på rejsen mod det mål, fortæller lederen af den nyetablerede klinik, overlæge Simone Theilade fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Klinik for Præcisionsmedicin er et ud af flere tiltag, som skal understøtte et mere individualiseret patientforløb på Steno Diabetes Center Copenhagen. Det fortæller direktør Magnus T. Jensen.

»Præcisionsmedicin som koncept er noget, vi har talt om længe inden for det kardiometaboliske område, men præcisionsmedicinen har ikke haft et oplagt klinisk ‘hjem’, der kunne oversætte visioner til klinisk virkelighed for den enkelte. Det giver vi nu mulighed for ved at etablere en Klinik for Præcisionsmedicin. Dermed bliver klinikken både et initiativ til at styrke den individualiserede behandling og samtidig en oplagt mulighed for at styrke overgangen fra klinisk forskning til klinisk virkelighed«

Samme behandling er ikke lige god for alle

Den problemstilling, som Steno Diabetes Center Copenhagen tager favntag om med den nye Klinik for Præcisionsmedicin, er det faktum, at når det kommer til behandlingen af personer med diabetes, er behandlingerne meget standardiserede.

Opfylder patienterne givne krav i forhold til blodsukker, blodtryk og komorbiditeter, skal de sættes i behandling med lægemidlerne X, Y og Z.

Den tilgang har helt generelt været god at benytte til de store grupper af patienter med ikke bare diabetes, men også med hjertekarsygdom eller hjertesvigt.

Det er dog bare sådan, at ikke alle har lige god gavn af behandlingen af forskellige årsager.

Det kan blandt andet være, at patienterne ikke tåler medicinen særligt godt, at de har komorbiditeter, der influerer på effekten af diabetesmedicin direkte, for eksempel tarmsygdom, eller at nogle patienter kan have udfordringer med compliance.

»Det betyder, at mange patienter ikke har den helt store gavn af den standardiserede behandling og formentlig vil have gavn af noget andet. Det kan vi tilbyde i Klinik for Præcisionsmedicin, hvor behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte,« forklarer Simone Theilade.

Gennemsnittet fortæller kun én historie

Går vi lidt dybere ned i problemstillingen med at have en standardbehandling til alle patienter med type 2-diabetes, er det efterhånden velkendt, at sygdommen er meget heterogen.

Nogle personer med type 2-diabetes har som eksempel meget store udsving i deres blodsukker, men kigger man på deres gennemsnitlige blodsukker, kan det godt ligge inden for målværdierne.

Det samme gælder med blodtrykket, der også kan fare op og ned, for eksempel være højt ved en konsultation, men ellers lavt resten af tiden. Det ser man heller ikke ved blot at kigge på konsultationsblodtrykket.

I dag behandler man heller ikke derefter.

»Med mulighederne for kontinuerligt at måle blodsukker og blodtryk kan vi se, hvordan det ser ud hos den enkelte over hele dagen, og vi kan så bedre justere i behandlingen, så vores patienter hverken er over- eller underbehandlede, fordi vi blot har kigget på gennemsnitsværdierne. Det er at gøre medicineringen mere personlig,« siger Simone Theilade.

Udvider paletten af diagnostiske værktøjer

I tillæg til at kigge på de normale måleværdier som blodsukker, blodtryk, kolesterol og protein i urinen går lægerne på Klinik for Præcisionsmedicin også et spadestik dybere og ser på for eksempel patienternes risikogenetik samt protein- og lipidfragmenter i blod og urin mm.

Inden for de seneste år har mere og mere forskning peget på, at disse markører kan fortælle noget om blandt andet risiko for udvikling af komplikationer til diabetes, for eksempel nyresygdom, nervesygdom, hjertekarsygdom eller øjensygdom.

Med kendskab til markørerne er det også muligt at pejle sig ind på potentielle behandlingsrespons og at iværksætte behandling tidligere.

»Kan vi se på folks genetik eller protein- og/eller lipidfragmenter i blod og urin, at de som eksempel har øget risiko for udvikling af nyresygdom, kan vi igangsætte patienterne i en nyrebeskyttende behandling, inden de udvikler nyresygdom. De studier, der er lavet inden for området, viser, at disse markører er rigtig gode til at forudsige, hvem der vil udvikle blandt andet nyresygdom eller hjertekarsygdom. Vi kan med markørerne også monitorere behandlingsresponset. Tankerne her er ikke nye og har været længe undervejs, men nu bliver de implementeret direkte i vores arbejde med patienter,« forklarer Simone Theilade.

Tager den nyeste viden i brug

Det er på sigt drømmen med Klinik for Præcisionsmedicin, at alle patienter med diabetes skal tilbydes en individualiseret behandling, men der er vi slet ikke endnu.

Vi håber på, at præcisionsmedicin inden for diabetesområdet kan være stort og på tværs af hele Skandinavien. Jo bedre vi kan samarbejde, og jo mere data vi samlet set kan skabe, desto bedre bliver det for vores patienter

Simone Theilade, overlæge, Steno Diabetes Center Copenhagen

Med den kapacitet, som for nuværende er på klinikken, må lægerne begrænse sig, og det betyder, at de første til at få tilbudt mere personlig behandling er dem med høj risiko for udvikling af nyresygdom.

Tanken er ifølge Simone Theilade den, at hver gang der kommer videnskabelig dokumentation for det ene eller det andet vedrørende markører, behandling eller behandlingsrespons for patienter med type 2-diabetes og øget risiko for nyresygdom, skal det inddrages i klinikken.

Man kan på den måde se Klinik for Præcisionsmedicin som en bro mellem det, der dokumenteres i forskningsprojekter, men aldrig indføres i klinisk praksis, og så den kliniske praksis, hvor man i klinikken får muligheden for at undersøge, om nye tiltag rent faktisk vil fungere i den kliniske hverdag til gavn for personer med diabetes.

»Så vil vi udvikle en platform for, hvordan vi kan implementere det, så vores behandling af patienterne ikke kun handler om blodprøver og urinprøver, men at vi inddrager mange flere målepunkter for at skræddersy en bedre behandling,« siger Simone Theilade.

Mennesket er i fokus

Simone Theilade fortæller, at tilgangen til patienterne på Klinik for Præcisions medicin også bringer den enkelte patient i fokus.

Nogle vil måske kun komme til opfølgende konsultationer én gang om året, mens andre ikke har planer om at stoppe med at ryge.

I dag er tilgangen ofte den, at lægerne prøver at få patienterne til at følge anvisningerne og anbefalingerne på området, men også her skal der være en mere individualiseret tilgang.

»Det er også vores opgave at sikre, at vi ikke taber vores patienter ved at tilbyde dem noget, som de ikke er interesserede i. Det er vi allerede gode til på Steno Diabetes Center Copenhagen, fordi det er vigtigt, at vi er rummelige og ikke kun fokuserer på guidelines, der ikke nødvendigvis er lige gode til alle vores patienter,« siger Simone Theilade.

Symposium om hjørnet

Endelig er det også sigtet med Klinik for Præcisionsmedicin, at det skal gøre lægerne klogere på, hvordan de kan tage erfaringerne fra de enkelte patienter videre til de mange.

Det gør forskerne ved at følge patienterne tæt og blandt andet undersøge, om det så også hjælper, når de for eksempel behandler patienter med høj risiko for udvikling af nyresygdom tidligere, end de ellers ville.

Steno Diabetes Center Copenhagen afholder i samarbejde med Lund University Diabetes Center og Skåne Universitetssygehus d. 21 og 22. november et symposium om netop præcisionsmedicin inden for diabetesområdet.

I symposiet deltager også førende forskere fra Danmark og Sverige, når det kommer til krydsfeltet mellem diabetes og gener, celler, proteiner, mennesker og diabetesteknologi.

»Vi håber på, at præcisionsmedicin inden for diabetesområdet kan være stort og på tværs af hele Skandinavien. Jo bedre vi kan samarbejde, og jo mere data vi samlet set kan skabe, desto bedre bliver det for vores patienter,« siger Simone Theilade.