To tykke ansøgninger ligger lige nu på sundhedsminister Astrid Krags (SF) bord. Det er projektbeskrivelser af to centre for partikelterapi. Den ene beskrivelse er fra Rigshospitalet og er 105 sider lang og slutter af med et citat af Leonardo da Vinci:
»I’ve been impressed with the urgence of doing. Knowing is not enough; we must apply. Being willing is not enough: we must do.«
Den anden er en fælles ansøgning fra Region Midt og Aarhus Universitet og herunder Aarhus Universitetshospital. Den er 176 sider lang og trykt i en lækker kvalitet.
Førstnævnte har ligget på ministerens bord siden engang i marts, da Bertel Haarder var indehaver af sundhedsministertitlen. Sidstnævnte er blevet sendt fra Aarhus efter en intens skriveperiode fra august og frem til deadline 1. oktober.
Mens ansøgningen fra Rigshospitalet har været vanskelig at komme i besiddelse af — hospitalet har frygtet, at nogle af de præsenterede forskningsideer i ansøgningen skal komme frem i offentligheden — har sidstnævnte været offentligt tilgængelig, siden den blev indsendt, og den ligger bl.a. på Region Midtjyllands hjemmeside.
Endnu ved ingen, hvor den såkaldte partikelkanon skal placeres. Efter afleveringen af ansøgningerne er det næste skridt i processen, at et udvalg med internationale eksperter bliver nedsat til at rådgive politikerne om, hvor partikelacceleratoren skal ligge.
Ifølge Sundhedsministeriet vil der ikke gå lang tid, før der bliver taget stilling til den endelige proces. Den tidligere regering forventede, at beslutningen om placering skulle være truffet medio 2012. Endnu er det for tidligt at sige, om den nuværende regering følger den tidsplan.
Ønsker samme type
Af ansøgningerne fremgår det, at begge centre ønsker en accelerator, der udelukkende kan bestråle med protoner. Det er anderledes end den accelerator, der f.eks. findes i den tyske by Heidelberg, som både kan bestråle med protoner og lette ioner.
Terapi med lette ioner betragtes i dag som eksperimentel behandling, men oprindeligt var det Rigshospitalets tanke, at man også ville have en accelerator, der kunne det. Det er man gået væk fra, fordi det vil blive alt for dyrt.
I Aarhus skal et evt. center til partikelterapi placeres på Det Nye Universitetshospital tæt på onkologisk afdeling. Der er en byggegrund, der er klar til brug. På Rigshospitalet er tanken, at centeret skal placeres i det nuværende Rockerfeller-center, som ligger på Rigshospitalets grund, men ejes af Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
Det var i forvejen besluttet, at det skulle rives ned. I Aarhus planlægger man, at centeret kommer til at fylde 7.800 m2, hvilket er det samme som en fodboldbane af international størrelse. På Rigshospitalet har man plads til at kunne lave et center, der er en anelse større.
Forskellig økonomi
Når det kommer til økonomien bag projekterne, adskiller de to ansøgninger sig fra hinanden. I Aarhus anslår man, at centeret samlet set kommer til at koste 770 mio. kr. Heraf er 475 mio. kr. til udstyr og 295 mio. kr. til bygninger.
Ifølge de folk, der har stået bag ansøgningen, er alle udgifter regnet med i det beløb, og selve byggegrunden er stillet til rådighed fra Region Midtjylland.
I København er prisen på centeret anslået til at være ca. 400 mio. kr. dyrere, og det er især bygningerne, der er væsentlig dyrere. Også her siger Region Hovedstaden, at de vil stille byggegrunden til rådighed. Den udgør knap 150 mio. af det københavnske budget, men det ændrer ikke på, at der stadig er en forskel på omtrent 250 mio. kr.
Ifølge de ansvarlige i Aarhus beror den forskel på, at der ikke skal bruges lige så mange penge i Aarhus på infrastruktur som i København. Det skyldes, at et partikelcenter i høj grad kan kobles op på den infrastruktur, der findes i forbindelse med Det Nye Universitetshospital. Bl.a. er der ikke brug for ekstra el-forsyning, som man har meldt ud, at man har brug for i København. I København er der sat godt 200 mio. kr. af til infrastrukturen.
Forskellen undrer Svend Aage Engelholm, som er en hovedkræfterne bag ansøgningen på Rigshospitalet.
»Vi har set på, hvad det har kostet at etablere centre andre steder i verden, og de koster alle ca. en mia. kr. Der bør jo ikke være så store forskelle på, hvad bygningerne koster, uanset om de ligger i København eller Aarhus,« siger han og fortsætter: »Vores overslag er lavet på basis af svenske og tyske beregninger til lignende centre, og det er et realistisk skøn,« siger han.
Aarhus eller København?
Et af hovederne bag ansøgningen i Aarhus er professor og overlæge på onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Cai Grau. Han vurderer, at stråleterapien i Aarhus er den væsentligste årsag til, at eksperterne skal pege på Aarhus frem for København.
»Vi har Skandinaviens største forskningsmiljø inden for stråleterapi. Det er herfra, der kommer flest artikler, vi har flest forskere, og vi har vist, at vi kan lave vigtig forskning inden for stråleterapien,« siger Cai Grau.
»Vi har et velfungerende kræftcenter med et tværfagligt samarbejde, bl.a. med Aarhus Universitet, som er det eneste sted i Danmark, hvor man forsker i acceleratorfysik,« siger Cai Grau. Ifølge ham er Rigshospitalets største fortrin en lang interesse i partikelterapien.
»Rigshospitalet har en stor og velfungerende stråleafdeling, og et center for partikelterapi kunne sagtens ligge på Rigshospitalet, men det ligger bedre hos os,« fastslår Cai Grau.
Ikke overraskende er professor og chef for klinik for klinisk fysiologi, Liselotte Højgaard fra Rigshospitalet, af den stik modsatte opfattelse:
»Det er dårlig stil at sige noget negativt om de andre, og de er meget gode til en masse ting i Aarhus. Men når det kommer til patientbehandling, har vi ekspertisen,« siger hun.
Liselotte Højgaard slår også på samarbejdet mellem billeder og stråling på Rigshospitalet.
»Vi har Europas største PET-center, og vi er blandt de ti største radioterapicentre i verden. Vi kan gøre det her bedst for hver enkelt patient,« siger hun.
»Vi har rutinen og laver verdens bedste skræddersyede behandling. Vi har hver dag 350 patienter til strålebehandling, det har de ikke i Aarhus,« siger Liselotte Højgaard.
Konsekvenser efter et nej
På Rigshospitalet forestiller man sig, at der er patientgrupper, som nu bliver behandlet i Aarhus og på Rigshospitalet, som i fremtiden kun vil blive behandlet det sted, der får partikelacceleratoren. Det gælder bl.a. neurokirurgien for børn, siger Svend Aage Engelholm.
Han mener, at meget vil gå tabt på Rigshospitalet, hvis kanonen bliver placeret i Aarhus.
»Jeg frygter, at det vil betyde udtynding i ekspertisen og gå ud over forskningen, hvis den ikke kommer her. Det er vigtigt at have ekspertise helt i top mindst et sted i et land af vores størrelse, og det har vi.«
I Aarhus er det overordnede mål, at der kommer partikelterapi til Danmark.
»Vi er meget tilfredse med, at et internationalt udvalg skal tage stilling til placeringen. Hvis det ender med at pege på et andet sted end Aarhus, så accepterer vi den faglige indstilling. Vi er ikke med i kampen for at opnå prestige,« siger Cai Grau.
Dag Rune Olsen er dekan på universitetet i Bergen, men var tidligere afdelingsleder for radiobiologien på Oslos Universitetshospital. Han har været med til at udarbejde en evaluering om behovet for partikelterapi i Norge. Samtidig har han et godt kendskab til de danske placeringsdiskussioner.
Han mener, at Danmark har den rette størrelse til at kunne have et partikelterapicenter, og selvom han ikke vil vurdere, om det bør ligge i Aarhus eller i København, har han en holdning til, hvilke kriterier der bør være opfyldt:
»Centeret bør ligge der, hvor man har de bedste kompetencer inden for strålebiologi, strålefysik og klinisk stråleterapi. Hvis de tre komponenter kan skaffes ét sted, bør man pege på det sted.«
Hos Kræftens Bekæmpelse vurderer direktør Leif Vestergaard, at det afgørende er, at kræftbehandlingen kan udvikle sig med afsæt i centeret.
»Behandlingen er som sådan for få patienter, men jeg ser det som en ambition om, at dansk kræftbehandling også på sigt skal være helt med i front,« siger Leif Vestergaard.
»To steder kan løfte den opgave, og jeg kan ikke vurdere, om centrene har komparative fordele, det skal eksperterne vurdere,« siger han.
