Det er genernes skyld, at en stor del af unge hashmisbrugere rammes af skizofreni. Med den konklusion sætter en ny dansk undersøgelse et stort spørgsmålstegn ved den gængse antagelse, at hashmisbrug kan føre til skizofreni. Resultatet betyder, at sundhedsvæsenet skal tilbyde unge med hashpsykoser hurtigere og mere intensiv behandling, end det sker i dag, siger undersøgelsens hovedforfatter, psykolog og ph.d. Mikkel Arendt fra Århus Universitetshospital, Risskov.
Mikkel Arendt har i en tidligere undersøgelse påvist, at næsten halvdelen af de 100-150 unge, der årligt indlægges med en psykotisk tilstand fremkaldt af hash, senere udvikler skizofreni. Og nu kan han sammen med en gruppe århusianske forskere påvise, at det efter alt at dømme ikke er hashen, men de unges gener, der spiller en hovedrolle i udviklingen af den frygtede psykiske sygdom.
Forskerne har set på familieforholdene hos 609 personer, der har været behandlet for hashpsykoser, og sammenlignet dem med 6.476 personer, som har været behandlet for skizofreni uden at have været ramt af hashpsykoser.
Genetisk sårbarhed
Undersøgelsen, der netop er offentliggjort i det ansete amerikanske tidsskrift Archives of General Psychiatry, finder, at de unge med hashpsykoser har den samme genetiske sårbarhed som de personer, der udvikler skizofreni uden at ryge hash.
Begge grupper har lige hyppigt en forælder, søskende eller anden tæt slægtning med sygdommen, og man ved fra en række undersøgelser, at skizofreni i den nærmeste familie øger risikoen for selv at blive ramt af sygdommen fem til ti gange.
»Konklusionen er derfor, at mennesker, der rammes af hashpsykoser, sandsynligvis også ville udvikle skizofreni, selv om de ikke røg hash,« siger Mikkel Arendt.
Han vil dog ikke udelukke, at hashmisbrug kan udløse skizofreni.
»Der findes syv gode langtidsstudier, som viser, at hashrygning øger risikoen for at udvikle skizofreni, og derfor er vi forsigtige i vores konklusioner, men vores resultater peger i en anden retning,« siger han.
Tidligt tegn på skizofreni
I første omgang betyder hans fund, at der kan sættes et stort spørgsmålstegn ved brugen af diagnosen ’hashpsykose’ på de psykiatriske afdelinger. Mikkel Arendt peger på, at man i stedet bør se hashpsykosen som et tidligt tegn på skizofreni. Og det bør få mærkbare konsekvenser for den behandling, som man tilbyder, påpeger han.
»Det er ikke ret mange år siden, at den videnskabelige litteratur omtalte hashpsykoser som en ufarlig tilstand, og hvor anbefalingen lød, at man blot skulle se tiden an. Men vores resultater peger på, at hashpsykosen tværtimod skal ses som et tidligt tegn på skizofreni, og at man derfor bør sætte hurtigt ind med hele den behandling, man normalt tilbyder til mennesker med begyndende skizofreni,« siger Mikkel Arendt.
Han peger på, at de senere års forskning har dokumenteret, at tidlig behandling af skizofreni kan forbedre patientens prognose, og at man netop af denne grund bruger mange ressourcer på at opspore sygdommen tidligt og behandler den intensivt.
Bag undersøgelsen står desuden bl.a. professor Preben Bo Mortensen, Center For Registerforskning, og professor Raben Rosenberg, der leder Center for Psykiatrisk Forskning på Risskov.
