Lavt blodpladetal er bestemt ikke et ukendt fænomen hos patienter med kræft.

Nogle patienter udvikler lave blodpladetal på grund af deres sygdom, mens andre gør det på grund af behandling med eksempelvis kemoterapi eller blodfortyndende medicin. Immunforsvaret kan også bidrage til, at nogle kræftpatienter mangler blodets evne til at størkne.

Det er velkendt, at patienter med kræft kan opleve lavt blodpladetal, men først nu kommer forskere med tal på, hvor almindeligt det egentlig er.

Resultatet viser, at blandt patienter med forskellige hæmatologiske kræftsygdomme har én ud af fem lavt blodpladetal på diagnosetidspunktet, mens det for patienter med solide tumorer blot er én ud af 25.

For begge grupper gælder det dog, at tallet nærmer sig 50 pct., når de kommer i behandling med kemoterapi.

»Vi har lavet dette studie for at blive klogere på, hvor mange kræftpatienter der oplever lave blodpladetal, og hvad det har af betydning for deres prognose. Hvis patienter bløder meget, eller mange patienter bløder, er det væsentligt at vide mere om, da det kan være relevant i forhold til at kunne tilrettelægge forebyggende tiltag,« fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Kasper Adelborg fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Kasper Adelborg har præsenteret sine data på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH), der netop er afsluttet i Atlanta, Georgia.

Næsten 70.000 danske kræftpatienter med i studie

I studiet har Kasper Adelborg været en tur i de omfattende danske registre for at finde frem til data på tusindvis af danske patienter med hæmatologiske kræftformer eller solide tumorer.

Vores studie har haft som formål at fremskaffe nogle tal for, hvor mange patienter der oplever at få lave blodpladetal i forbindelse med en kræftdiagnose, og hvad det har af betydning for deres prognose. Disse tal viser, at der er et betydeligt forebyggelsespotentiale

Kasper Adelborg, lektor, Institut for Klinisk Medicin, AU

I alt er der i studiet data på 11.785 patienter med hæmatologisk kræft og 57.600 patienter med solide tumorer.

Data er fra Cancerregisteret, Den Nationale Laboratoriedatabase, Landspatientregisteret og CPR-registeret.

For det første viser data, hvor mange patienter der allerede på diagnosetidspunktet præsenterede med lave blodpladetal.

Det drejede sig om 18 pct. af patienterne med hæmatologisk kræft og fire pct. af patienterne med solide tumorer.

Patienterne har forskerne fulgt i op til fire år for at se, hvordan antallet af patienter med lavt blodpladetal har udviklet sig efterfølgende.

Her fandt forskerne, at blandt patienter med hæmatologisk kræft udviklede 30 pct. lave blodpladetal inden for ét år af en diagnose, mens tallet for patienter med solide tumorer var 21 pct.

Da forskerne udelukkende skelede til de patienter, der kom i behandling med kemoterapi, steg andelen af patienter med lave blodpladetal inden for ét år til 50 pct. for patienter med hæmatologisk kræft og 40 pct. for patienter med solide tumorer.

»Vi forholder os ikke til, om det er mange eller få i forhold til det forventede, men det er i hvert fald en andel, som kvantitativt fylder noget i denne nationale kohorte af patienter,« siger Kasper Adelborg.

Kan guide behandling

Efter forskerne havde identificeret, hvilke patienter der udviklede lavt blodpladetal, og hvem der ikke gjorde, sammenlignede de prognosen for de to grupper.

Denne del af analysen viste, at jo lavere en patients blodpladetal var, desto større var deres risiko for at opleve blødninger eller dø.

Værst så det ud for patienter med blodpladetal under 25. Der steg risikoen for blødninger og død kraftigt.

»Det er en patientgruppe, som man bør interessere sig mere for, da det er højrisikopatienter. Vores studie har haft som formål at fremskaffe nogle tal for, hvor mange patienter der oplever at få lave blodpladetal i forbindelse med en kræftdiagnose, og hvad det har af betydning for deres prognose. Disse tal viser, at der er et betydeligt forebyggelsespotentiale, og vores resultater kan være et input til de processer, der skal guide den eventuelt forebyggende behandling af disse patienter,« siger Kasper Adelborg.