Dermatologi, reumatologi og osteoporose er for mange ikke-sundhedsfaglige mennesker det rene volapyk. Derfor skifter Gentofte Hospital nu alle skilte ud med nye, som patienterne kan forstå, og førnævnte specialer vil fremover hedde hudsygdomme, gigt- og rygsygdomme og knogleskørhed. Ligeledes vil det ikke længere hedde 414, men opgang 4, 1. sal. »Mange har jo sikkert tænkt det samme; men da jeg startede for tre år siden, syntes jeg, det var noget, vi skulle prioritere,« fortæller hospitalsdirektør Eva Zeuthen Bentsen om hospitalets navneprojekt....
