Alle skal have frit valg på alle hylder i ?Sundhedsboden?. Alle skal behandles ens! Alle må slå hælene sammen og tilslutte sig meningen med disse udsagn. I hvert fald, hvis man ønsker at overleve i det politiske liv. Disse såkaldte honnørord giver mindelser om George Orwells Kammerat Napoleon. Her var slagordene også præget af tilsyneladende ræson, men med betydelige brist på deres indre logik.
Når kammerat Lars Løkke plæderer for det frie valg, er det et frit valg med betydelige modifikationer. Man kan vælge frit blandt, hvad der er at vælge imellem. Men hvad det er, der er at vælge imellem, kan man ikke vælge frit.
Som eksempel på dette fremgik det for nylig af en pressemeddelelse fra Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, at »Vi har frit valg til sygehusene, men ikke til sygehuslægerne. Patienter kan hverken bestille eller ?afbestille? bestemte læger på sygehuset, som de ikke mener, er gode nok!«
Hvad angår ?frit valg af sygehuse? indskrænkes også dette udsagn, i takt med at amterne i stigende grad indfører central visitation. Så der er snarere tale om ?frit amtsvalg?, så længe det så varer!
For den enkelte patient er det væsentlige ikke en afdelings gennemsnitlige kvalitet, men hvad det er for en kirurg, man overlader ansvaret for sit liv og sin førlighed til. Så hensigtserklæringen om, at alle skal behandles ens i det danske sundhedsvæsen, er umulig at praktisere.
Patienterne er langtfra ens. De er ikke lige syge. Bør de mest trængende, de mest syge, ikke til først? De er ikke lige gamle. Bør den ældre med en begrænset livsrest ikke have sit syn tilbage, før den, der endnu har et langt liv foran sig?
Bør den lille håndværksmester vente så længe som den offentligt ansatte, hvis konsekvensen heraf er, at håndværksmesterens firma må lukke, mens funktionæren vender tilbage til sit gamle job?
Hvis man vil tendere at behandle alle lige godt, må man behandle dem differentieret.
Lægerne er, som antydet, heller ikke ligeværdige i færdigheder, viden og erfaring. Der vil vedvarende komme nye unge læger til, der ikke hele livet kan doktorere på fantomer. Vil du selv lægge ryg til en first timer?
Behandlingsformer og -metoder er under konstant forandring, og udviklingen er ikke synkron på alle landets sygehuse eller i praksis for den sag skyld.
Så begreber som frihed og lighed har et modifikationsbehov.
Dette er ikke et forsøg på at stritte imod kvalitetsudvikling og synlighed i det danske sundhedsvæsen, men en påpegning af, at en forenkling af komplekse forhold kan kollidere med troværdigheden.
Når hulheden af slige slagord åbenbares for befolkningen, kan det meget vel bære kimen til et nyt Waterloo.
Jørgen Lassen, Praktiserende læge i Gørlev
