I dag behandles patienter med svær og meget svær KOL ofte med både inhalationssteroid i form af binyrebarkhormon og antibiotika i form af azithromycin.

Begge behandlinger kan være forbundet med en bred vifte af bivirkninger, og det er derfor hensigtsmæssigt, hvis behandlingsdoserne kan nedsættes eller måske helt fjernes.

Et nyt dansk forskningsprojekt skal nu undersøge, om man kan benytte en mindre dosis antibiotikum til patienterne, og om blodprøveanalyser for eosinofile blodceller, en undergruppe af hvide blodceller, kan guide, hvilke patienter med KOL der har gavn af behandling med binyrebarkhormon, og hvem der ikke har.

Studiet involverer 444 danske patienter med KOL, er finansieret af Novo Nordisk Fonden og har deltagende lungemedicinske afdelinger på hospitaler på Amager, i Esbjerg, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Næstved, Roskilde, Vejle, Aarhus, Antwerpen, Budapest og Manchester.

Vi kan se, om der er en gevinst ved at modtage 250 mg eller ej. Den dosis benytter mange læger i dag til deres patienter med KOL, men det er dårligt undersøgt, om det også har en klinisk gavnlig effekt. Det er det værst tænkelige scenarie, at vi behandler med en dosis af antibiotikum, som ingen effekt har på patientens sygdom

»Formålet med studiet er at kunne lægge fundamentet for en ny behandlingsvejledning, hvor vi forhåbentlig kan komme til at behandle patienter med mindre antibiotika og mindre binyrebarkhormon, fordi disse lægemidler er forbundet med forøget risiko for en lang række bivirkninger,« fortæller den ledende forsker bag undersøgelserne, læge og ph.d.-studerende Christian Philip Rønn fra Lungemedicinsk Forskningsenhed, Herlev-Gentofte Hospital. Christian Philip Rønn arbejder under vejledning af overlæge og professor Jens-Ulrik Stæhr Jensen.

Behandling med lav dosis antibiotika har måske ikke effekt

I studiet skal 444 personer med svær eller meget svær KOL randomiseres til forskellige former for behandling.

I den ene del af forsøget skal halvdelen af patienterne behandles med azithromycin 250 mg tre gange ugentligt, mens den anden halvdel skal behandles med placebo.

Mange patienter med svær KOL modtager i dag 500 mg azithromycin som forebyggende behandling. Behandlingen har dog hyppige bivirkninger, blandt andet mavesmerter, hvilket kan resultere i behandlingsstop, eller at dosis halveres til 250 mg.

Selvom mange patienter dermed behandles med den reducerede dosis azithromycin, ved læger ikke, om det grundlæggende virker. Det vil blive kortlagt i forsøget.

Forskernes endepunkt er i undersøgelsen forskel i antallet af indlæggelsesdage og sygdomsforværring mellem de to undersøgelsesgrupper. Christian Philip Rønn håber på, at studiet vil vise, at personer med svær eller meget svær KOL kan nøjes med at blive behandlet med 250 mg azithromycin og samtidig opnå den samme reduktion i forværringer af KOL som ved 500 mg-regimet.

»Vi kan se, om der er en gevinst ved at modtage 250 mg eller ej. Den dosis benytter mange læger i dag til deres patienter med KOL, men det er dårligt undersøgt, om det også har en klinisk gavnlig effekt. Det er det værst tænkelige scenarie, at vi behandler med en dosis af antibiotikum, som ingen effekt har på patientens sygdom,« siger Christian Philip Rønn.

For mange med KOL behandles med binyrebarkhormon

I det andet delforsøg, som Christian Philip Rønn også kalder for det mest spændende, vil forskerne og lægerne undersøge, om man kan benytte eosinofil-tallet til at vejlede behandling med binyrebarkhormon.

Behandling med binyrebarkhormon kan effektivt reducere sygdomsforværring hos patienter med KOL, men behandlingen er ikke en gratis omgang. Blandt andet er behandling med binyrebarkhormon forbundet med en øget risiko for bivirkninger som lungebetændelse, sukkersyge og knogleskørhed, ligesom det for nyligt er vist, at denne behandling øger risikoen for kroniske lungeinfektioner.

Det er dog muligt, at en del patienter kan undgå at blive behandlet med binyrebarkhormon. Mere og mere forskning peger på, at der er en klar sammenhæng mellem gavn af behandling med binyrebarkhormon og eosinofil-tallet. Er tallet over 0,3 mia/L, har patienterne formentlig gavn af inhalationssteroidet, men er tallet under 0,3 mia/L, er behandlingseffekten mere tvivlsom.

I studiet vil de 444 patienter med KOL ved lodtrækning blive fordelt i to grupper. Halvdelen vil fortsætte med deres sædvanlige inhalationsbehandling, mens den anden halvdel vil få eosinofil-guidet inhalationsbehandling, der indebærer, at patienten fortsætter behandling med binyrebarkhormon, hvis deres eosinofil-tal er over 0,3 mia/L, og holder pause med behandlingen, hvis tallet er under 0,3 mia/L.

Vi vil forvente, at et antibiotikum vil ændre på bakteriesammensætningen i lungerne, men vi ved ikke i hvilket omfang eller hvordan. Måske bevæger det sig i en mere patogen retning, og det er årsagen til, at patienter med KOL i behandling med inhaleret binyrebarkhormon oftere får lungebetændelse. Den slags spørgsmål vil vi kunne besvare

Lægerne vil hver tredje måned tage en blodprøve fra patienterne og se, om behandlingen skal justeres.

»Omkring 70 pct. af patienter med svær eller meget svær KOL bliver behandlet med inhalationssteroid, men formentlig gavner behandlingen kun omkring en tredjedel. Resten vil have øget risiko for bivirkninger uden behandlingseffekt. Også her vil vi se på, om vi kan reducere behandlingen, uden at patienterne oplever flere indlæggelsesdage eller sygdomsforværringer,« siger Christian Philip Rønn.

Vil undersøge effekt af antibiotika på mikrobiomet i lungerne

Det tredje ben i studiet drejer sig om, hvordan de forskellige behandlinger påvirker sammensætningen af bakterier, kaldet mikrobiomet, i patienternes lunger.

Inden for det seneste årti er der kommet mere og mere fokus på, at sammensætningen af bakterier i kroppen har stor betydning for vores helbred, og en smallere variation i lungernes bakteriemiljø kan potentielt have betydning for, hvor godt lungerne har det, og hvor gode de er til at forsvare sig mod patogene bakterier.

I studiet vil forskerne meget simpelt tage prøver fra patienternes lunger og kortlægge lungemikrobiomet.

»Vi vil forvente, at et antibiotikum vil ændre på bakteriesammensætningen i lungerne, men vi ved ikke i hvilket omfang eller hvordan. Måske bevæger det sig i en mere patogen retning, og det er årsagen til, at patienter med KOL i behandling med inhaleret binyrebarkhormon oftere får lungebetændelse. Den slags spørgsmål vil vi kunne besvare,« forklarer Christian Philip Rønn.