En langt større del af borgerne i EU’s medlemslande skal omfattes af nationale screeningsprogrammer for flere kræftformer, anbefaler EU-Kommissionen nu i en udmelding fra slutningen af september. Flere nationale screeningsprogrammer for kræft i EU-medlemslandene skal sikre, at en større andel af kræfttilfælde opdages i et så tidligt stadie, at flere liv kan reddes.
Jo længere vi venter med at få implementeringen på plads, desto flere kræfttilfælde kunne vi have fanget i tide. Det skal gøres ordentligt og klogt og skræddersyet til danske forhold
Zaigham Saghir, formand, DLCG’s screeningsgruppe
Derfor henstiller EU-Kommissionen nu til, at en række eksisterende screeningsprogrammer udvides, og at en række andre kræftformer tilføjes til listen over anbefalede screeningsprogrammer.
Henstillingen fra EU-Kommisionen til medlemslandene er, at screening for brystkræft udvides fra at omfatte kvinder i alderen 50-69 år til at omfatte kvinder i alderen 45-74 år. Kommissionen råder også EU-landene til at overveje specifikke diagnostiske foranstaltninger, for eksempel brug MR-skanning af kvinder med ekstra høj vævstæthed i brysterne.
Derudover bør kvinder i alderen 30-65 år hvert femte år tilbydes testning for humant papillomavirus (HPV) frem for celleprøvescreening, men under hensyntagen til deres HPV-vaccinationsstatus.
Screening for tyktarms- og endetarmskræft hos personer i alderen 50-74 år bør ske med brug af fækal immunkemisk testning frem for hæmoccultprøve for at fastslå, om personen bør henvises til opfølgende endoskopi/koloskopi.
Samtidig foreslår Kommissionen, at medlemslandene indfører screening for lungekræft, prostatakræft og, under visse omstændigheder, for mavekræft.
Screening for prostatakræft kan ske ved at indføre prostataspecifikke antigentest (PSA) for mænd på 70 år og derunder i kombination med MR-skanning som opfølgende test.
Brug af screening for mavekræft anbefales i lande eller regioner med højere forekomst og dødelighed af mavekræft og kan ske ved at screene for helicobacter pylori-bakterier, som kan forårsage mavesår og i nogle tilfælde føre til mavekræft.
Flere lande afprøver screening for lungecancer
EU-Kommissionen anbefaler også, at der nationalt indføres screening for nuværende og tidligere rygere, der er holdt op med at ryge inden for de forudgående 15 år, er mellem 50 og 75 år og har en rygningshistorik på 30 cigaretpakkeår, forstået sådan, at de har røget 20 cigaretter om dagen i 30 år.
Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) har for nylig gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på udspillet fra EU, fortæller Zaigham Saghir, der er formand for DLCG’s screeningsgruppe. DLCG
sendte i februar 2021 et forslag til Sundhedsstyrelsen om at indføre et nationalt screeningsprogram for lungecancer, målrettet en defineret højrisikogruppe af tidligere eller nuværende rygere mellem 55 og 74 år.
I DLCG så vi også gerne, at der i forbindelse med et kommende pilotprojekt blev lavet en sundhedsøkonomisk analyse i Danmark
Zaigham Saghir, formand, DLCG’s screeningsgruppe
»DLCG har efterfølgende sammen med Sundhedsstyrelsen skitseret et forslag til et pilotprojekt, som i foråret i år blev overgivet til Sundhedsministeriet,« siger Zaigham Saghir, der håber på en snarlig afklaring af ministeriets og Folketingets holdning til screening for lungecancer.
»Jo længere vi venter med at få implementeringen på plads, desto flere kræfttilfælde kunne vi have fanget i tide. Det skal gøres ordentligt og klogt og skræddersyet til danske forhold. For eksempel med et implementeringsprojekt i en skala, der giver os nok erfaring til en velgennemført national udrulning. Det vil kræve finansiering fra en folketingsbevilling,« siger Zaigham Saghir.
Flere andre europæiske lande har inden for de senere år indledt pilotprojekter med screening for lungecancer, eller indført et nationalt program.
Norge er blandt andet i gang med et pilotprojekt med screening for lungecancer. I Sverige er der i Stockholmsområdet netop indledt et pilotprojekt, der omfatter 1.000 kvinder i aldersgruppen 55-74 år med øget risiko for lungecancer. Formålet med projektet er at undersøge, om målrettet screening er en omkostningseffektiv metode til at opdage lungecancer i et tidligt stadie. Desuden har de britiske sundhedsmyndigheder for nylig anbefalet et nationalt screeningsprogram.
»Den britiske beslutning er blandt andet baseret på en cost-effectiveness-analyse. I DLCG så vi også gerne, at der i forbindelse med et kommende pilotprojekt blev lavet en sundhedsøkonomisk analyse i Danmark. Beregninger fra andre lande kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold, og vi mangler de danske beregninger,« siger Zaigham Saghir.
