Som den eneste lægefaglige ekspert sidder Lars Østergaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin og ledende overlæge for Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, med ved bordet, når en uvildig ekspertgruppe til januar skal komme med deres dom over de danske myndigheders håndtering af coronaepidemien. Udredningen er bestilt af Folketinget, og under ledelse af professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen skal Lars Østergaard sammen med tre andre professorer i henholdsvis statskundskab, sundhedsøkonomi og sundhedsjura konkret undersøge sundhedsvæsenets beredskab samt de beslutninger, som...
