En lille gruppe personer oplever at blive diabetespatienter natten over, fordi de bliver opereret for kræft i bugspytkirtlen og derved får den fjernet. Diabetes hos denne patientgruppe kontrolleres oftest i endokrinologiske ambulatorier og behandles typisk med lang- og korttidsvirkende insulin. Nu tyder et nyt dansk forsøg på en lille gruppe patienter på, at SGLT-2-hæmmeren empagliflozin måske kan hjælpe denne patientgruppe til at opnå bedre blodsukkerkontrol. »Vi så et signifikant fald i blodsukkeret efter en standardiseret måltidstest, hvilket gør, at vi...