Foto: DSAM

DSAM-næstformand: Generisk ordination er nøglen til patientsikkerhed og forsyningssikkerhed DEBAT: I en tid med fokus på effektive arbejdsgange og pres på lægepraksisser er det spild af ressourcer, at læger skal bruge tid på at trykke på de rigtige knapper frem for at behandle patienter. Derfor er det på høje tid, at generisk ordination og moderniseret brug af recepter bliver standardpraksis i Danmark, skriver Maria Krüger.

Som praktiserende læger oplever vi dagligt konsekvenserne af et rigidt og sårbart medicinudleveringssystem, hvor restordrer, patentsager og administrative benspænd skaber unødvendige forstyrrelser – både for patienten, apoteket og os som behandlere.

Det er derfor på høje tid, at generisk ordination og moderniseret brug af recepter bliver standardpraksis i Danmark.

Ved generisk ordination ordineres det aktive stof – f.eks. metoprolol 50 mg – frem for et specifikt mærke. Det giver apoteket mulighed for at vælge det præparat, der aktuelt er tilgængeligt og økonomisk forsvarligt, uden at gå på kompromis med den kliniske behandling.

I modsætning til generisk substitution, hvor apoteket kun må skifte præparat, hvis lægen har valgt et mærke, og substitution er tilladt, giver generisk ordination langt større fleksibilitet og robusthed, især når markedet svigter.

Øger risiko for fejl

Et aktuelt eksempel er metoprolol, hvor flere præparater var i restordre, og kun Metoprolol GEA var tilgængelig – til en markant højere pris. Havde ordinationen været generisk, kunne apoteket uden videre finde det bedst egnede alternativ.

Et dugfrisk eksempel er Xarelto (rivaroxaban), hvor Bayer har tabt en patentsag og derfor må trække visse styrker af Xarelto af markedet.

Lægens rolle bør være at angive dosis og varighed. Hvorledes medicinen udleveres, bør være apotekets faglige ansvar

Apoteket meddeler os, at de ikke længere kan dosisdispensere trods tilgængelige alternativer med samme aktive stof i kapselform. Egen læge bliver derfor bedt om straks at udstede nye recepter på de mange patienter, vi har i denne behandling.

Uden generisk ordination og apoteksstyret håndtering skal lægen altså genkontaktes og skrive ny recept. Det forlænger processen, øger betydeligt risikoen for fejl og skaber frustration hos både patienter og plejepersonale.

14 dage efter får vi nye korrespondancer, hvor de skriver, at nu er det oprindelige lægemiddel tilbage på hylderne, og så skal vi igen rette i FMK.

Dosisdispensering skal ske på apoteket

Det bringer os til et andet vigtigt punkt: Dosisdispensering bør ikke være en lægelig opgave.

I dag skal korrespondance om ændringer i pakningsstørrelser, dosering eller manglende præparater gå via lægen – et forsinkende og fordyrende ekstra mellemled.

I en tid med fokus på effektive arbejdsgange og pres på lægepraksisser, er det spild af værdifulde ressourcer, at læger skal bruge tid på at trykke på de rigtige knapper frem for at behandle patienter.

Systemet er komplekst og forstyrrer driften på både sygehuse og i almen praksis. Store lægelaug indkaldes i deres fritid til klyngemøder for at lære at håndtere dosisdispensering, sætte flueben og skrive korrespondancer. Det er spild af vigtig tid, når en simpel løsning ligger lige for.

Dosisdispensering skal håndteres på apoteket. Lægens rolle bør være at angive dosis og varighed. Hvorledes medicinen udleveres, bør være apotekets faglige ansvar.

Dette vil også kunne afhjælpe problemerne med, at patienter får udleveret alt for store pakninger af f.eks. opioider eller antibiotika, som de efterfølgende har liggende i hjemmet

Vi er derfor glade for, at Apotekerforeningen klart har tilkendegivet sin støtte til generisk ordination. Ifølge formand Jesper Gulev Larsen vil generisk ordination give lægen frihed til at fokusere på det vigtige – nemlig valg af aktivt stof og dosis – mens apoteket håndterer praktiske forhold som pakningsstørrelse og tilgængelighed.

Det giver en bedre arbejdsdeling og udnytter apotekernes lægemiddelfaglige kompetencer.

Lægemiddelstyrelsen om generisk ordination

Lægemiddelstyrelsen har for nylig offentliggjort en analyse, der ikke entydigt anbefaler eller fraråder generisk ordination.

Styrelsen lægger vægt på, at der ikke umiddelbart ses økonomiske gevinster, og at implementeringen kræver investeringer i it og oplæring.

Men denne analyse baserer sig på en snæver fortolkning, hvor lægen fortsat skal angive pakningsstørrelse og styrke – præcis som i dag.

Det afspejler ikke det potentiale, Apotekerforeningen, Lægeforeningen, Danske Regioner, KL og en lang række andre aktører ser i en moderne, digital model med større fleksibilitet.

Jesper Gulev Larsen formulerer det præcist i en artikel i Dagens Medicin fra begyndelsen af april:

»Når vi og mange andre mener, at generisk ordination har fordele for både læger, apoteker, patienter og samfundsøkonomien, er det fordi vi med generisk ordination mener, at lægen alene skal notere lægemidlets generiske navn – indholdsstoffet – dosis og varighed af behandlingen. Apoteket vil så vælge den pakning blandt de tilgængelige, som ud fra patientens behandlingsbehov er økonomisk og praktisk mest fordelagtig.«

I DSAM bakker vi op om denne tilgang. Og vi deler Apotekerforeningens bekymring:

Hvis generisk ordination ikke gennemføres pga. manglende tillid til apotekernes faglighed, så svigter vi både sundhedsvæsenets samarbejde og patienternes behov.

En fordel for patienterne

Der findes flere eksempler på, at lægemiddelvirksomheder får godkendt det samme aktive stof til forskellige indikationer hos EMA og derefter markedsfører det under forskellige brandnavne og priser.

Et eksempel er Novo Nordisks semaglutid, som markedsføres som Ozempic til behandling af type 2-diabetes, og som Wegovy til vægttab. Denne praksis illustrerer, hvordan lægemiddelvirksomheder kan udnytte godkendelser til forskellige indikationer til at differentiere priserne.

Det går ud over patienterne, som må betale forskellige beløb for det samme præparat afhængigt af, hvad de fejler. Denne ulighed kan vi komme udenom ved at benytte os af generisk ordination.

Vi mener, at generisk ordination og apoteksstyret dosisdispensering vil øge patientsikkerheden og mindske medicineringsfejl.

Det vil skabe forsyningssikkerhed og færre afbrydelser i behandlingen, det vil give en mere effektiv arbejdsdeling og lette den administrative byrde for både læger og apoteker samt plejepersonale.

Herudover vil det gøre FMK mere konsistent og forståeligt for både sundhedsprofessionelle og patienter, og det vil frigøre tid i almen praksis til reel patientbehandling.

Ikke mindst vil det være en lettelse for patienterne, at de ikke længere behøver at køre land og rige rundt efter en bestemt pakningsstørrelse, blot fordi apoteket ikke har præcis dén, som lægen har skrevet på recepten

I et sundhedsvæsen under pres og i hastig forandring er det afgørende at bruge ressourcerne klogt. Generisk ordination og apoteksstyret dispensering er oplagte tiltag, der både frigør tid og styrker patientsikkerheden

Skriv kommentar