Arbejdet med sundhedsreformen gik tirsdag ind i sin næste fase, da regeringen præsenterede det store lovkompleks om almen praksis.
Efter at have læst de 133 sider er PLO’s umiddelbare vurdering, at regeringen ønsker at afmontere så store dele af aftalesystemet mellem de praktiserende læger og det offentlige, at stort set alle forhold ensidigt vil blive dikteret af det offentlige i fremtiden.
Det gælder blandt andet udvælgelsen af de opgaver, som den praktiserende læge skal løse, og det lægger nu et endnu større ansvar over på skuldrene af Dansk Selskab for Almen Medicin, vurderer selskabets formand, Bolette Friderichsen.
De praktiserende lægers fagvidenskabelige selskab sidder nemlig med rundt om bordet i Sundhedsstyrelsen, der til efteråret skal aflevere et fagligt oplæg til en nationalt fastsat opgavebeskrivelse for det almenmedicinske tilbud til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
»I DSAM gør vi os meget umage for at få det almenmedicinske perspektiv til at veje så tungt i opgavebeskrivelsen som muligt. Men der er ingen tvivl om, at skuldrene føles lidt tyngede af det her lovforslag, som nu er sendt i høring. Det er et stort ansvar, som vi sidder tilbage med,« siger Bolette Friderichsen, der til daglig er praktiserende læge i Hobro.
Den vigtige opgavebeskrivelse
Den nye opgavebeskrivelse for almen praksis skal blandt andet sikre en mere ensartet opgaveløsning og kvalitet på tværs af det almenmedicinske tilbud og gøre det lettere for regionerne at følge med i – og stille krav til – opgaveløsningen i de enkelte klinikker.
I dag går myndighedernes kritik på, at der er alt for stor forskel på de tilbud, som borgerne mødes af i almen praksis, mens den aftalebaserede model har betydet, at den faglige udvikling af sektoren foregår i et tempo, som ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser i lovforslaget er »utilstrækkeligt« i forhold til at understøtte den udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet, som sundhedsreformen skal sikre.
For de praktiserende læger skal en mere tydelig opgavefordeling omvendt sikre et mere udadvendt og samarbejdsvilligt hospitalsvæsen, som læger i almen praksis i højere grad kan stille krav til i samarbejdet om den enkelte patient. Det skal blandt andet sætte en stopper for den uaftalte opgaveglidning og de mange afviste henvisninger, som frustrerer mange læger i dag.
»Idéen med at lave en national opgavebeskrivelse for almen praksis er rigtig god. Det sætter et fokus på faglighed, og jeg tror fortsat, at vi sammen med Sundhedsstyrelsen kan lande et fornuftigt sted. Men det kan også ende helt galt,« siger Bolette Friderichsen.
Hvad laver den praktiserende læge?
Bolette Friderichsens frygt går særligt på, at sygehusperspektivet får overhånden i den endelige opgavebeskrivelse.
»Da vi tog hul på drøftelserne om en ny opgavebeskrivelse i følgegruppen i Sundhedsstyrelsen, var der nok en forestilling om, at den kunne blive meget konkret og beskytte os mod uaftalt opgaveglidning. Problemet er, at det har vist sig at være meget svært at beskrive, hvad vi laver i almen praksis. Det vidste jeg jo egentlig nok godt, da vi tager os af alt det, som det øvrige sundhedsvæsen ikke griber,« siger Bolette Friderichsen.
Derfor skal man heller ikke forvente, at opgavebeskrivelsen bliver meget konkret.
»Sundhedsstyrelsen har sagt, at opgavebeskrivelsen nok kommer til at blive opbygget i meget generelle vendinger. Måske er det også meget godt, da det gør vores arbejde mere fleksibelt og dynamisk i almen praksis, men det rummer også en fare. Hvis opgavebeskrivelsen ikke bliver konkret, så bliver det lettere for regionerne at styre og regulere almen praksis ud fra et sygehusperspektiv,« siger Bolette Friderichsen.
Regioner skal sikre tilgængelighed
Og hvis myndighederne forventer, at den faglige udvikling af almen praksis vil gå hurtigere, hvis PLO sættes uden for døren, så bliver de skuffede, vurderer Bolette Friderichsen.
»Mange af de ting, som myndighederne ønsker sig, bliver beskrevet i den myndighedsrettede del af opgavebeskrivelsen, ikke i basisfunktionen som er den klinikrettede del. Dermed bliver det eksempelvis regionernes ansvar at sikre længere åbningstid, bostedslæger og bedre tilgængelighed i almen praksis. Hvordan vil regionerne sikre det uden aftale med PLO? Jeg oplever allerede nu, at regionens repræsentanter i følgegruppen er bekymrede for, hvordan de skal løse deres del, når lægerne ikke længere er forpligtet af en aftale,« siger Bolette Friderichsen.
Den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse træder i kraft 1. januar 2027. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil der derefter være behov for løbende opdatering af opgavebeskrivelsen i takt med, at det almenmedicinske tilbud udvikles.
Foruden DSAM er regioner, kommuner, patientorganisationer og øvrige relevante aktører også en del af følgegruppen for opgavebeskrivelsen i Sundhedsstyrelsen.
