Genanalyser i blodet kan fremover blive et vigtigt redskab til at udpege, hvilke kræftbehandlinger der virker på den enkelte patient. Det skriver Rigshospitalets personaleblad IndenRigs (pdf). Indledende forskningsresultater fra Enhed for Genomisk Medicin og Fase 1-enheden i Onkologisk Klinik tyder på, at DNA-fragmenter i blodet fra kræftsvulster hurtigere end en vævsprøve kan afsløre, om en medicinsk behandling virker. De to afdelinger er fælles om et forskningsprojekt, som handler om at finde matchende lægemiddelbehandlinger til en gruppe af kræftpatienter, som ikke kan...