Nedlagte hospitalssenge er med til at øge presset på landets akutmodtagelser, mener Annmarie Lassen, der er professor i akutmedicin på OUH og formand for Databasen for Akutte Hospitalskontakter i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)Foto: Nils Lund

Databaseformand: Flere akutte patienter forklarer ikke pres på akutafdelinger Antallet af akutte patienter på de danske hospitaler er på 5 år steget med 4,4 pct., viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Nedlagte senge på de medicinske afdelinger er formodentlig den primære årsag til, at patienterne hober sig op på akutafdelingerne, mener formand for klinisk kvalitetsdatabase.

For få år siden havde akutmodtagelsen  på Odense Universitetshospital spidsbelastninger en gang om måneden. Nu sker det to gange om ugen.

Det fortæller Annmarie Lassen, der er professor i akutmedicin på OUH og formand for Databasen for Akutte Hospitalskontakter i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), i en pressemeddelelse fra RKKP.

Databasens tal viser, at der på 5 år er sket en stigning i antallet af akutte patienter på 4,4 pct. I 2017 var der i alt 1.739.848 akutte patienter i Danmark, mens der i 2021 var 1.817.093.

Men en stigning på 4,4 procent over 5 år kan ikke alene forklare, hvorfor akutafdelinger over hele landet oplever et stort pres netop nu, mener Annmarie Lassen.

»Presset kan ikke alene forklares med flere patienter. Det er snarere et sammenfald af flere ting. Hvis der generelt er lidt flere patienter, lidt flere patienter med RS-virus, COVID og influenza og færre sengepladser på andre afdelinger, så patienterne ligger længere i akutafdelingen. Det er alt sammen med til at vælte læsset,« siger Annmarie Lassen.

Risiko for at blive flaskehals

Akutafdelingen på OUH har ifølge Annmarie Lassen ikke på noget tidspunkt været nødsaget til at stoppe for modtagelse af patienter, som andre akutafdelinger har oplevet. Det skyldes ifølge Annmarie Lassen især, at der er et stort ledelsesfokus på at optimere patientflowet.

Andre hospitalsafdelinger på OUH står klar til at modtage akutte patienter, så patienterne ikke hober sig op på akutafdelingen og optager sengeplads fra andre akutte patienter.

»Mit gæt er, at en væsentlig årsag til de problemer, vi ser nu på flere af landets akutafdelinger, handler om, at afdelinger har nedlagt sengepladser på grund af mangel på sygeplejersker,« siger Annmarie Lassen i pressemeddelelsen.

»Hospitalssengene er næsten altid 100 pct. belagt. Hvis der er fem eller ti færre senge på grund af sygeplejerskemangel, så kan de akutte patienter ikke få en plads. Det betyder meget for en akutafdeling, hvis ti patienter dagligt optager en seng på akutafdelingen, når vi normalt kan behandle tre patienter i døgnet i den enkelte seng,« siger Annmarie Lassen.

Kapacitet vurderes dagligt

På OUH afholdes daglige kapacitetsmøder med repræsentanter fra forskellige afdelinger. På tværs af relevante afdelinger koordinerer man, så syge patienter kommer videre til de mest kompetente afdelinger, og ikke optager plads på akutafdelingen.

»Når vi nærmer os overkapacitet, har vi kapacitetsmøder flere gange i døgnet – nogle gange med direktionsdeltagelse, hvis det er rigtig slemt. Derudover har vi i Fælles Akutmodtagelse (FAM) koordinerende møder hver fjerde time. Vi er hele tiden opmærksomme på patientflowet, og det tror jeg har beskyttet os mod alvorlige problemer,« forklarer Annmarie Lassen.

De seneste tal fra Databasen for Akutte Hospitalskontakter i RKKP er fra 2021, og i følge de tal er kvaliteten i behandlingen ikke påvirket negativt.

Et af de parametre, databasen måler på, er dødelighed efter behandling. Når man ser på hvor mange patienter med akutte hospitalsforløb, som dør indenfor 7 dage efter behandling med over 12 timers varighed, så er antallet steget en smule: I 2021 døde 2,3 pct. af disse patienter, i 2017 døde 1,9 pct.

Men stigningen i dødeligheden er ikke nødvendigvis udtryk for, at kvaliteten er blevet dårligere, for i den samme femårige periode har hospitalerne haft fokus på at få patienterne hurtigere hjem. Derudover er der sket en ændring i patientpopulationen, så patienterne i dag generelt er ældre, mere syge og komorbide.

»Det er meget svært at fortolke kvalitetsdata, som i virkeligheden afspejler et meget komplekst system,« siger Annmarie Lassen og peger på, at databasen har udviklet et helt nyt indikatorsæt, som udkommer i databasens næste årsrapport.

»I vores nye indikatorsæt vil vi subgruppeinddele patienterne i kategorier som patienter med flere konkurrerende lidelser, patienter over 85 år, patienter med svær psykiatrisk sygdom, og patienter som ankommer i forbindelse med travlhed. Det vil betyde, at databasen får en større indsigt i, hvad der er i spil, når akutafdelinger er pressede,« siger Annmarie Lassen i pressemeddelelsen fra RKKP.

Kommentarer

  1. “Men en stigning på 4,4 procent over 5 år ” lyder plausibelt
    Nedsat antal senge postuleres der om, enighed deri, men kan I ikke publicere disse tal ?
    Såfremt der er 5% færre sengepladser er trængslen øget 1,044/0,95 = 9,9%

    Fejlvisitation er en del af forklaringen også (oplever en del patienter med rygsmerter og p.n. paracetamol og ikke stærkere medicin indlæggelse uden tilstedeværelse af red flags, mange indlægges med INR > 8 uden pågående blødninger etc.). Der søges simpelthen ikke løsninger der kan forhindre indlæggelse i stor nok stil. Færdigmeldte patienter kan ikke komme hjem da de meldes færdige efter kl. 11:59:59, eller må forblive indlagte da man ikke kan behandle med iv. antibiotika x4 men kun x3 i hjemmet, osv. osv). Overbelægning gør at stuegangen bliver ineffektiv når sidste patient fx. først ses på kl. 14.40 så sker der ikke mere før næste dag da intet nyt kan sættes i værk. Så inertien er på ALLE fronter. Ingen kan sige sig fri.

    Der er mange facetter der skal kigges på

  2. Enig i de fremsatte, mulige årsager. Man kan så tilføje, at visse akutmodtagelsers struktur gør dem meget sårbare i situationer med stort patientindtag. Der mangler simpelthen et buffersystem, der kan aktiveres når “crowding” kan forudses.

  3. Antallet af indbyggere på 65 år og derover, er fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2022 steget med 99.066, svarende til en stigning på 8,9 procent, hvilket sandsynligvis også er en del af forklaringen.

Skriv kommentar