»Lægemiddelstyrelsen har ikke kunnet sandsynliggøre, at indførslen af generisk ordination vil medføre betydelige fordele eller ulemper i forhold til forenkling eller effektivisering af arbejdsgange for sundhedsprofessionelle.« Sådan konkluderer Lægemiddelstyrelsen i en ny analyse af fordele og ulemper ved indførsel af generisk ordination i Danmark. Analysen er lavet på anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, fordi en række myndigheder og interesseorganisationer længe har efterspurgt den. Lægemiddelstyrelsen vurderer i sin analyse, »at indførsel af generisk ordination ikke vil reducere omkostningerne til tilskudsberettiget medicin...
