Region Hovedstaden har vedtaget et seks måneders ansættelsesstop for speciallæger og læger i uklassificerede stillinger gældende fra 1. juni 2025 – med undtagelse af psykiatrien.
Beslutningen skal ses i lyset af sundhedsministerens ønske om at ‘flytte læger fra hovedstaden til Region Sjælland’. Det sker i forlængelse af en politisk dagsorden, der i stigende grad ligner en tvangsfordelingsmodel, hvor lægerne skal fordeles geografisk frem for fagligt.
Men tvang er et ineffektivt og kortsigtet greb. Især når det rammer de funktioner, som får hospitalsdriften til at hænge sammen. Og det gælder netop de uklassificerede lægestillinger, som er integreret i vagtstrukturen på mange afdelinger, og ofte udgør de 3-4 af de 7 læger i et forvagtslag. Når én fratræder, skal der ansættes en ny, for ellers kan afdelingen ganske enkelt ikke døgndække. Overenskomsterne og arbejdstidsreglerne efterlader ikke fleksibilitet på dette område.
Med ansættelsesstoppet skal alle nye besættelser nu forhåndsgodkendes af direktionen. Det vil sige, at hver gang en uklassificeret stilling bliver ledig, skal cheflægen indsende en ansøgning – vel vidende at tilladelsen gives hver gang.
Det er en administrativ øvelse uden sundhedsfagligt rationale. Og det er tid og kræfter væk fra patientnær ledelse og personaleudvikling.
En underskudsforretning
Det Konservative Folkeparti foreslog sammen med Enhedslisten at undtage de uklassificerede stillinger fra ansættelsesstoppet. Dette blev nedstemt. Argumentet er, at man på denne måde kan flytte læger fra hovedstaden til Sjælland. Men i store dele af Region Sjælland er der aktuelt også ansættelsesstop, hvilket betyder, at den tænkte forskydning reelt ikke er mulig. Risikoen er derimod, at lægerne i stedet vælger industrien, udlandet eller et karriereskift.
Når læger mangler i vagtlagene, forsvinder opgaverne jo ikke. De løftes blot af de tilbageværende kolleger. Og det betyder øget udbrændthed og stigende udgifter til overarbejde og vikardækning. Fra et driftsøkonomisk perspektiv er det en underskudsforretning.
Sundhedspolitik bør bygge på faglighed og driftsforståelse – ikke symbolpolitiske markeringer. Hvis Region Sjælland skal tiltrække flere læger, må løsningen være bedre arbejdsvilkår, forbedret arbejdsmiljø, mere ledelsesnærhed og økonomisk stabilitet. Det skaber rekruttering, det gør central regulering fra skriveborde ikke.
Vi har behov for et bæredygtigt og fleksibelt sundhedsvæsen, hvor lægedækningen planlægges lokalt og med blik for virkeligheden på gulvet. Uden tvang og stopklodser.
