Åbenhed, systemtilgang ? og tilbage hvor vi kom fra Forslaget om en offentlig gabestok for læger, der har fået en påtale fra Patientklagenævnet, harmonerer dårligt med forsøget på at skabe en kultur, hvor man indberetter fejl og utilsigtede hændelser for at lære af dem

1. JANUAR 2004 trådte lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet i kraft. Formålet med loven er at forbedre patientsikkerheden, først og fremmest til gavn for patienter, men også til glæde for pårørende og sundhedspersonale. En generel forbedring af patientsikkerheden vil ligeledes kunne reducere de store sundhedsøkonomiske omkostninger, som patientskader medfører i form af ekstra indlæggelsestid, tabt arbejdsfortjeneste, erstatninger etc.

Loven indebærer indrapportering af såkaldt utilsigtede hændelser, der via indsamling, analyse og formidling skal danne basis for læring og tiltag, der kan forbedre patientsikkerheden (klinisk risikostyring). Med loven pålægges det sundhedspersoner, som bliver opmærksomme på utilsigtede hændelser, hvad enten de selv er involverede eller ej, at rapportere disse til amtskommunerne og Sundhedsstyrelsen, der bearbejder rapporterne med det ene formål at forbedre patientsikkerheden.

Hele grundlaget for loven er således, at sundhedspersonale frit indrapporterer til systemet, og man må antage, at kvaliteten af de tiltag til at fremme patientsikkerheden, der dannes på baggrund af indrapporteringerne, i høj grad vil afhænge af kvaliteten af selve indrapporteringen (shit in, shit out).

Erfaringer fra andre ?risikobrancher?, f.eks. luftfart, viser, at en grundlæggende forudsætning for, at indrapporteringssystemer kan fungere, er, at indrapportering kan ske i et frit, åbent og sanktionsfrit miljø.

BAGGRUNDEN FOR LOVEN hylder en systemtilgang, hvor det anerkendes, at det er menneskeligt at fejle, og hvor løsninger skal findes ved ændringer i organisationen snarere end ved sanktioner over for det involverede sundhedspersonale. Det disciplinære system foreslås derfor i størst muligt omfang afkoblet fra selve rapporteringssystemet.

Systemtilgangen har i den forbindelse fået stor sundhedspolitisk ros og anerkendelse, ja, der tales ligefrem om, at der med denne systemtilgang bliver indført en helt ny sikkerhedskultur i sundhedsvæsenet.

Landets amter har op til lovens indførelse, og i tiden efter, brugt mange ressourcer på at etablere en organisation, der gennem åbenhed og tillid kan håndtere denne nye systemtilgang i forbindelse med indrapportering af utilsigtede hændelser.

DET KAN DERFOR forekomme besynderligt, at regeringen nu stiller forslag om, at navne på læger (og øvrigt autoriseret sundhedspersonale?), der får påtale i en patientklagesag, skal offentligøres på internettet. Hvor er det lige, at systemtilgangen blev af?

Hvis man tror, at man på den ene side kan få øget åbenhed, tillid og en ?ny sikkerhedskultur? i sundhedsvæsenet, og samtidig går tilbage til gamle tiders personorienterede ?gabestoksmetoder?, med personlig offentliggørelse af mere eller mindre tilfældige patientklagesagsafgørelser, ja så tror jeg, man tager fejl.

Patientklagenævnet tager som bekendt ikke stilling til, hvorvidt overtrædelse af disciplinære regler kunne have udgangspunkt i mangler i organisationen, herunder arbejdsprocesser, medicinsk udstyr eller ressourcemangel. I nævnet tages således ikke højde for, at utilsigtede hændelser oftest opstår i komplekse samspil i hospitalsmiljøet.

SELVFØLGELIG FINDES DER dårligt sundhedspersonale (på den måde adskiller sundhedsvæsenet sig ikke fra andre organisationer), og selvfølgelig skal sundhedpersoner stå til regnskab for deres handlinger.

Ønsker man at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet, er det er dog min påstand, at man kommer længst med en systemtilgang, hvor utilsigtede hændelser søges undgået ved at ændre de forhold i systemet, der muliggør fejl, frem for sanktioner over for den enkelte medarbejder.

Forhåbentlig var det nye lovforslag blot valgflæsk og er nu lagt på hylden igen, ellers må man frygte, at der tabes en nytænkende og spændende systemtilgang ? og en masse arbejde ? på gulvet.

Peter Søe-Jensen , Afdelingslæge, anæstesiologisk afdeling, amtssygehuset i Herlev

Skriv kommentar