For Jannik Falhof er de første minder om kultur fra dengang, han som barn blev taget med til koncerter med Gasolin, Sweet og Dr. Hook. I dag vil den 58-årige praktiserende læge i Grenaa faktisk sige, at kultur er ‘nærmest livsnødvendigt for at kunne eksistere’. 

Særligt musik spiller en stor rolle i Jannik Falhofs hverdag. Den udgør det samme for ham, som meditation og løbeture betyder for andre. Musik er tiltrængte pauser i en arbejdsdag, hvor patienterne altid kommer først.

Hvad er kultur for dig?

»Jeg synes i hvert fald, at kultur er bedst, når den udfordrer mig. Når den får mig til at reflektere over tilværelsen. Det er, når jeg føler, at jeg nærmest bliver udsat for kulturen, at den er allermest interessant. Den slags oplevelse fik jeg for eksempel, da jeg så teaterforestillingen ‘Kannibalen’, som handler om mødet mellem en kannibal og et menneske, der ønsker sig at blive spist og de overvejelser og følelser, de går igennem i det, der i hvert fald starter som et fælles forehavende. Det var en virkelig voldsom oplevelse, som sad længe i kroppen på mig. Tænk, at man kan få en oplevelse, der gør et så stort indtryk bare ved at købe en teaterbillet. Det fascinerer mig.«

»Men musik er den form for kultur, som helt klart fylder mest i mit liv. Den har jeg med mig hele dagen. Det kan være nye melodier, der dukker op i mit hoved i frokostpausen eller et omkvæd fra en sang fra radioen, som har sat sig fast. Jeg kan fortabe mig i musikken på en måde, hvor jeg føler, at jeg bliver taget væk fra virkeligheden og ind i et andet rum. Sådan har jeg egentlig brugt musikken lige så længe, jeg kan huske. Det er min meditation, hvor jeg kan få hovedet væk fra fagligheden og patienterne et kort øjeblik og i stedet forsvinde ind i musikken. De pauser, tror jeg også, gør mig til en bedre læge, for det giver mig mere overskud til patienterne.«

Hvorfor er det musikken, der fylder mest for dig?

»Musikken er både tryg og spændende for mig. Jeg kan søge tilbage til mine barndomsminder om min bedstemor, der spillede Gasolin for mig og min mor, der tog mig med til koncerter fra jeg var syv-otte år gammel. Jeg kan søge mod evergreens fra Beatles og Beach Boys, og jeg kan blive draget af Puccinis storslåede arier fra for eksempel operaen La Bohéme. Men jeg kan også gå på opdagelse i helt nye sammensætninger i musikken, som jeg bevæger mig ud i med mit eget musikprojekt ‘thedreams’.« 

»Det har helt klart også præget mig, at jeg tidligt oplevede, hvad det er for en oplevelse at være til en koncert. Musikken kommer til live på en helt anden måde. Der er noget på spil. Også for musikerne, når de spiller for et live-publikum, som regner med noget, de ikke får på albumversionen hjemme  i stuen.«

»Et andet aspekt er, at man får lov til at dele sin oplevelse med andre. Det holder jeg af uanset hvilken form for kultur, jeg er ude at opleve. Det gør på en eller anden måde, at oplevelsen lever længere, fordi man kan tale om den og skabe minder med dem, man holder af.«

Hvad har været med til at forme din kulturforståelse?

»Det er ligesom, det er for alle andre. Min kulturforståelse udspringer af det, som jeg har fået med hjemmefra. Musikken kommer fra min mor og bedstemor, de tidlige år, og som vi allerede har talt om, fylder den stadig meget for mig den dag i dag.« 

»For at udvide sin kulturforståelse fra den kulturelle rygsæk, man har fået med af sin familie, kræver det nysgerrighed. Nysgerrighed på alt det, der ikke er velkendt, og som man ikke har indarbejdet en forståelse og referenceramme for endnu. Den nysgerrighed har jeg været heldig at være i besiddelse af, men det hænger også sammen med mit privilegerede liv. Jeg har en tilværelse, der giver mig overskuddet til at interessere mig for alt muligt, ud af ren interesse. Jeg har økonomien til at købe mig til de oplevelser, som jeg synes lyder interessante og givende for mig.«

»Det er en af de ting, der virkelig ærgrer mig  ved den måde, kulturtilbuddene udbydes på i dag. Det er for dem, der har overskud både menneskeligt og økonomisk, og det udelukker ofte dem, der ikke har.«

Hvad er den næste kulturbegivenhed, som du glæder dig til?

»Min kone og jeg skal til Kunstakademiets afgangsudstilling, som løber indtil 10. august på Charlottenborg. Det glæder jeg mig til. Det er noget, vi har gjort de seneste år, mens vi har boet i København, så nu er det nærmest blevet en tradition, at det er noget, vi gør sammen. Jeg synes, at det er fantastisk at opleve, hvor meget virkelyst, livsmod og selvtillid, der er i de unge menneskers arbejde.«