MALAGA: Hvad er årsagen til svær overvægt? Skyldes det, at man spiser for meget, for lidt motion eller måske generne?
Det er læger og deres patienter med svær overvægt faktisk slet ikke enige om, viser et nyt studie.
Mens patienterne selv har opfattelsen, at gener spiller en betydelig rolle, mener mange læger, at patienternes svære overvægt i høj grad skyldes overspisning, manglende motion og selvkontrol.
Læs Dagens Medicins dækning af årets ECO her.
Jo mere overvægt patienterne lever med, desto mere er lægerne overbeviste om, at vægten er resultatet af usund livsstil og dårlige valg.
Problemet rækker langt ud over bare forskellige holdninger.
»Det har betydning for, hvilken opfattelse patienter og læger har af, hvad der kan gøres ved svær overvægt, og hvad behandlingsmålet bør være. Når patienternes og lægernes forståelse af tingene ikke er på linje, og lægerne tillægger patienternes egne handlinger så stor betydning, kommer det til at have en effekt på, hvordan lægen mener, at patienten skal behandles,« fortalte en af forskerne bag studiet, ph.d. Ximena Ramos Salas fra K&X Ramos AB, Sverige, på en pressekonference til European Conference on Obesity (ECO 2025).
1.400 personer fra syv lande deltog i studiet
Sigtet med studiet var at blive klogere på, om der mellem læger og patienter med svær overvægt er stor forskel på, hvad de tænker om årsagerne til overvægt og behandlingsmål.
Til formålet analyserede Ximena Ramos Salas med sine kolleger data fra Adelphi Real World Obesity Disease Specific Programme, hvor både patienter og læger har svaret på spørgsmål ang. årsagerne til overvægt og behandlingsmål.
Lægerne skulle svare på spørgsmål om blandt andet årsagen til overvægt hos otte på hinanden følgende af deres patienter med svær overvægt, og hvad de anså som de rette behandlingsmål for patienterne.
Patienterne blev derefter bedt om at svare på de samme spørgsmål.
1.379 patienter fra syv lande (Tyskland, USA, Italien, Storbritannien, Spanien, Frankrig og Australien) deltog i studiet. Foruden at svare på spørgsmålene blev patienterne også målt og vejet for at få bestemt deres BMI.
Læger mener, at adfærd er problemet
Kigger man på lægernes besvarelser, står det tydeligt, at de i høj grad mener, at patienterne selv har et stort ansvar for deres overvægt.
I hvert fald mente læger, at for 69 pct. af patienternes vedkommende var overspisning årsagen til deres overvægt efterfulgt af manglende motion (61 pct.), mad med et stort indhold af fedt (51 pct.) og manglende motivation.
Jo højere patienternes BMI var, des mere krediterede lægerne problemet til overspisning og manglende motion. For patienter med svær overvægt i klasse 3 mente lægerne, at for 75 pct. af patienternes vedkommende skyldtes overvægt overspisning, og for 66 pct. skyldtes det manglende motion.
Sundhedsprofessionelle modtager generelt ikke uddannelse i svær overvægt. De lærer noget om ernæring og motion, og hvad det har af betydning for risikoen for udvikling af kroniske sygdomme, men ikke noget om genetikken eller biologien bag svær overvægt
Ximena Ramos Salas, ph.d., K&X Ramos AB, Sverige
Ifølge Ximena Ramos Salas er det problematisk, fordi tidligere forskning har vist, at jo mere man er overbevist om, at overvægt skyldes adfærd, des mere negativ opfattelse har man af andre personers overvægt.
»Det gør, at lægerne bebrejder patienternes adfærd for selv at være årsagen til deres overvægt,« sagde hun.
Læger og patienter ser ikke ens på tingene
Omvendt mente mange patienter, at andet end deres egen adfærd var årsagen til deres overvægt.
Ganske vist mente en stor del, at deres egen adfærd var en stor del af forklaringen, men de mente også, at biologiske faktorer var en stor del af forklaringen.
Faktisk mente 81 pct. af patienterne, at deres overvægt var resultatet af biologiske og genetiske faktorer, mens det tal kun var 61 pct. blandt lægerne.
Blandt patienter rangerede biologiske og genetiske årsager øverst blandt årsager til svær overvægt, mens det hos lægerne kun rangerede som nummer syv.
»Det er interessant, at læger mener, at der er seks vigtigere årsager til overvægt end patienternes genetik og biologi. Det har selvfølgelig betydning for, hvordan de går til behandlingen af patienten,« forklarede Ximena Ramos Salas.
Uenige om behandlingsmål
Mellem læger og patienter var der også stor forskel i, hvad de mente, at behandlingsmålene skulle være.
Her var lægerne fokuserede på at forhøje livskvaliteten, sænke blodtrykket og øge patienternes mobilitet.
Omvendt var patienterne fokuserede på at komme til at se anderledes ud. To tredjedele af patienterne ville som eksempel gerne tabe sig for at få mere selvtillid og bedre kunne passe tøj i mindre størrelser.
Mens lægernes fokus var på målbare biologiske faktorer, var patienternes fokus på faktorer af psykosocial betydning.
»For patienterne handler det om, at de vil have muligheden for at gå ud og shoppe og finde tøj, der passer dem, og at de kan gå på arbejde uden at tænke over, hvad andre tænker om dem. Det er vigtigt, fordi en del af samarbejdet mellem læger og patienter om behandlingen af svær overvægt omhandler at være enige om, hvad der bør være behandlingsmålene,« sagde Ximena Ramos Salas.
Skal uddannes i svær overvægt
Ifølge Ximena Ramos Salas peger studiet på, at der ligger en opgave i at få patienter og læger til at se ens på, hvad der er årsag til svær overvægt, og hvad der bør være målet med en behandling.
Her kan en mulig løsning være, at læger skal efteruddannes til bedre at forstå, hvor stor en rolle biologi og gener rent faktisk spiller, når mennesker udvikler svær overvægt.
»Sundhedsprofessionelle modtager generelt ikke uddannelse i svær overvægt. De lærer noget om ernæring og motion, og hvad det har af betydning for risikoen for udvikling af kroniske sygdomme, men ikke noget om genetikken eller biologien bag svær overvægt. Derfor mangler de viden om, at 200 forskellige gener spiller en rolle for udvikling af svær overvægt, og at de genetiske faktorer interagerer med miljøet for at fremme overvægt hos den enkelte. Ideen, at svær overvægt handler om adfærd, driver det perspektiv, at vægttab handler om viljestyrke hos den enkelte patient, og det udelukker betydningen af genetikken, hvilket jo er forkert,« sagde Ximena Ramos Salas.