Udspillet i den nye sundhedsreform, der udkom tidligere i september, foreslår bl.a., at de såkaldte grænseoverskridende regionale samarbejder, der i dag sikrer forskning, udvikling og hundredvis af arbejdspladser, skal lægges ud til kommunerne.
Det kan få ret store konsekvenser at udlægge de internationale regionale samarbejder, kaldet Interreg, fra regionerne til kommunerne. I Østdanmark vil det konkret betyde, at 46 kommuner nu skal håndtere dét som to, nu snart én region hidtil har håndteret. Det bliver mange kokke om et ret komplekst og vigtigt område.
Kommunerne vil få nok at se til med den nye sundhedsreform, så min frygt er, at dette område ikke vil kunne blive løftet eller prioriteret, grundet manglende indsigt, overblik og incitamenter fra kommunernes side, og det kan dermed betyde, at hele grundpræmissen for netop det ‘internationale regionale samarbejde’ på dansk jord bliver ødelagt. Dermed vil der være risiko for, at vi går glip af betydelige og vigtige EU-midler til sundhedssektoren.
Jeg har svært ved at komme med eksempler på, hvornår øget og mere kompliceret administration har givet bedre resultater for nogen
Anette Steenberg, CEO, Medicon Valley Alliance
Der er uden tvivl behov for en ny sundhedsreform, som kan sikre et mere sammenhængende patientforløb for den enkelte, og der er mange spændende tiltag i det nye udspil. Men lige dette element med at lægge det grænseoverskridende samarbejde ud til så mange aktører er problematisk og potentielt ødelæggende for Danmarks adgang til programmerne – herunder de mange millioner euro til forskning, udvikling og innovation af vores sundhedssystem, som hentes hjem gennem Interreg.
90 mio. euro i garanti
Kort forklaret er Interreg EU’s samhørighedsprogrammer, som har til formål at styrke og sikre samarbejdet mellem de europæiske lande. I Danmark dækker de samarbejder, der foregår på tværs af Øresund mod Sverige, i nord mod Norge og syd mod Tyskland bl.a. på tværs af Femern.
Ifølge et notat fra Region Hovedstaden, koster det i dag regionen 1,3 mio. kr. og Region Sjælland 2 mio. kr. om året i medfinansiering. Derudover er der omkostninger for den administrative understøttelse i regionerne. Erhvervsstyrelsen kræver desuden, at regionerne stiller 90 mio. euro i garanti over for den danske stat ved programmernes start.
Hvis det går, som regeringen foreslår, vil det fremover være kommunernes opgave at finde de midler og stille garantier for programmerne. Vel at mærke igen ved at samarbejde på tværs af de 46 kommuner bare i Østdanmark.
Regionerne har erfaringen
Hos Medicon Valley Alliance har vi de seneste fem år alene tiltrukket 314 mio. kr. til at styrke forsknings- og udviklingsprojekter på tværs af Øresund og til at sikre den danske styrkeposition inden for life-science – hvilket regeringen i øvrigt selv har fremhævet ved flere lejligheder, at vi skal blive endnu bedre til herhjemme. Halvdelen af disse midler er EU Interreg-midler.
Så spørgsmålet er, om det virkelig giver nogen som helst faglig eller økonomisk mening, at Danmarks 98 kommuner skulle få ansvaret for at beslutte, søge og administrere grænseoverskridende regionale EU-projekter?
Regionerne har erfaringen, overblikket, og incitamenterne til det i dag, men hvilke ressourcer, erfaringer, indsigter eller incitamenter har kommunerne til at styrke regionale grænseoverskridende samarbejder f.eks. mellem hospitalerne?
Jeg har svært ved at komme med eksempler på, hvornår øget og mere kompliceret administration har givet bedre resultater for nogen – og slet ikke sundhedssektoren.
