Styrelsen for Patientklager modtog sidste år mere end 10.200 klager over det danske sundhedsvæsen. Mens nogle klagede over et behandlingssted, klagede andre over en konkret sundhedsperson. Antallet af klagesager steg i 2023 med næsten ni procent i forhold til året før.

Nu udgiver styrelsen et opslagsværk med 81 cases, der opsummerer konkrete klager og afgørelser i anonymiseret form for at gøre både klinikere og andre sundhedsprofessionelle og klagere klogere på spørgsmål om informeret samtykke.

Forældre skal give samtykke til behandling af børn under 15 år, og her kan der opstå tvivl hos klinikeren, når forældrene er skilt, men har fælles forældremyndighed

Stella Gaarde, fuldmægtig, Styrelsen for Patientklager

Begrebet ‘informeret samtykke’ dækker over den information, som klinikeren skal give, og det samtykke klinikeren skal indhente fra patienten, før en behandling kan begynde eller fortsætte.

»Princippet informeret samtykke bygger på patienters ret til selv at bestemme. For at patienten kan sige ja eller nej til en behandling på et oplyst grundlag, skal patienten have tilstrækkelig information. Informeret samtykke er et komplekst emne, og efterspørgslen på et opslagsværk har været stor,« siger fuldmægtig cand.merc.jur. Stella Gaarde fra Styrelsen for Patientklager.

Hun har været med til at skrive praksissammenfatningen og er til daglig sagsbehandler i styrelsen.

Styrelsen for Patientklager afsluttede sidste år 232 sager, hvor ordene ‘information’ og ‘samtykke’ indgik som emneord. Derudover kan patienters klager over informeret samtykke være en del af andre klagesager, uden at det er registreret som sagens overordnede emne.

»Vi håber, at opslagsværket bliver et nyttigt redskab for både klinikere, patienter og patientvejledere,« siger Stella Gaarde.

Klager vedrørende børn

Klager over informeret samtykke kan for eksempel dreje sig om, at patienten har følt sig utilstrækkeligt informeret vedrørende en behandling, eller at patienten mener, at der er fejl i journalføringen.

Måske klager patienten over, at der står i journalen, at patienten var informeret om en behandling og gav samtykke, men at dette var ikke tilfældet ifølge patienten selv.

Styrelsen får også klager i sager, hvor det ikke er patienten selv, som har givet samtykke.

»Forældre skal give samtykke til behandling af børn under 15 år, og her kan der opstå tvivl hos klinikeren, når forældrene er skilt, men har fælles forældremyndighed. Hvem skal man spørge om samtykke, er den ene forælder nok, eller skal der være samtykke fra begge?« fortæller Stella Gaarde.

Sundhedsfagligt skøn

Styrelsen får desuden klager over bivirkninger og komplikationer.

»Det er forskelligt fra situation til situation, hvor meget man skal informere, og det er i nogle tilfælde overladt til det sundhedsfaglige skøn. Sundhedspersonen skal vurdere, om det er alvorlige komplikationer, og hvor ofte de forekommer. I vores praksissammenfatning kan man se eksempler på, hvornår Styrelsen for Patientklager vurderer, at en komplikation falder inden for de forskellige situationer, og sammenfatningen kan dermed bruges som et indblik i praksis for klinikere,« forklarer sagsbehandleren.

Jeg tænker, at opslagsværket vil være godt at tage frem, når vi for eksempel holder guidelinemøder på afdelingen

Lise Lotte Torvin Andersen, overlæge, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, OUH

»Hvis der er alvorlige og ofte forekommende komplikationer ved en behandling, skal patienten informeres om dette. I tilfælde med alvorlige, om end sjældne, komplikationer skal der ofte også informeres, men her beror det i højere grad på et sundhedsfagligt skøn. Det samme gælder, hvis komplikationen er ofte forekommende, men bagatelagtig som for eksempel diarre i forbindelse med et præparat. Hvis en komplikation er sjælden og bagatelagtig, er der ikke krav om, at patienten skal informeres.«

Endelig er der også klager over tidspunktet for informationen fra kliniker til patient.

»Nogle patienter oplever, at de får information lige før en operation og ikke føler, at de fik nok tid til at gennemtænke situationen. Forhåbentlig kan praksissammenfatningen være med til at give et klarere billede af grænserne for, hvornår informationen og samtykket er tilstrækkeligt, og hvornår det ikke er,« siger Stella Gaarde.

Hvor går bagatelgrænsen?

Lise Lotte Torvin Andersen er overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Selskab For Obstetrik og Gynækologi.  Hun hilser den nye praksissammenfatning velkommen.

»Informeret samtykke er en del af det, vi lærer under vores uddannelse bl.a. som mesterlære, så det er en del af vores DNA. Men indimellem kan der opstå tvivl om, hvor meget og hvor lidt patienten skal informeres. Er der for eksempel en bagatelgrænse ved ekstremt sjældne bivirkninger eller komplikationer, som måske rammer en ud af 50.000 patienter? Måske kan opslagsværket hjælpe med at gøre os endnu bedre til at finde det rette informationsniveau,« siger Lise Lotte Torvin Andersen.

Hun oplever også situationer, hvor patienter frabeder sig information.

»Der kan være akutte indgreb eller patienter, som simpelthen bare siger, ’jeg vil ikke vide mere, jeg vil bare opereres eller have medicin nu’.«

Også tvivl hos klinikeren

De fleste tvivlsspørgsmål hos klinikerne opstår dog i forbindelse med dokumentationen af informeret samtykke, mener hun.

»Hvor meget skal man journalføre i de elektroniske patientjournaler, som ofte er baseret på afkrydsning? Er et kryds i en boks sufficient, eller skal vi udspecificere præcis, hvilke bivirkninger vi har informeret patienten om? Jeg tænker, at opslagsværket vil være godt at tage frem, når vi for eksempel holder guidelinemøder på afdelingen,« siger Lise Lotte Torvin Andersen.

Med over 30 års erfaring har Lise Lotte Torvin Andersen naturligvis haft klagesager tæt inde på livet.

»Det er heldigvis ikke en bekymring, jeg går rundt med til daglig, men klagesager berører os altid meget. Ingen går jo på arbejde for at skade patienterne, men derimod for at gøre sit arbejde så godt som muligt. Ved klagesager tilbydes patienten altid en dialogsamtale med henblik på at få afdækket, hvad klagen dækker over, hvilket ofte – ud over komplikationer – skyldes brister i kommunikationen,« siger Lise Lotte Torvin Andersen.

Læs også:

17. april 2024: Informeret samtykke: Hvad klager patienter over, og hvornår får de ret?