Et centralt element i regeringens akutpakke er, at overbelægning på landets hospitaler skal nedbringes, og at ingen patienter skal ligge på hospitalernes gange, fordi der ikke er plads på på sengestuerne.

En plads på gangen er en risiko for patientsikkerheden.

Det en urolig plads at opholde sig på, men mest af alt er der ikke gode observationsmuligheder eller adgang til kald, ilt og sug. Så naturligvis skal man som akut indlagt patient ikke være i en seng på gangen.

Udover patientsikkerhed er arbejdsmiljø og bemanding et andet perspektiv, for er der ikke sammenhæng mellem personaleressourcer og belægningssituationen, går det ud over arbejdsmiljøet. Så der er mange grunde til at sætte fokus på belægning på hospitalerne.

Begrebet belægning er imidlertid en vanskelig størrelse.

I Region Midtjylland igangsatte vi i 2013 et arbejde rettet mod overbelægning. Der blev nedsat en gruppe af ledere og medarbejdere fra Regionens Med-udvalg. Gruppens arbejde resulterede i 12 anbefalinger.

En del af de anbefalinger indeholder initiativer rettet mod kommunerne, opfølgende hjemmebesøg og etablering af udadgående team og subakutte tilbud. For diskussionen om belægning er ikke alene et spørgsmål om senge.

En anden anbefaling handlede om den måde, vi opgjorde belægning på, for det viste sig at være vidt forskelligt.

Nogle gjorde det kl. 24, dvs. en gang i døgnet, andre på dagsbasis og atter andre på timebasis. De tre opgørelsesmetoder gav imidlertid forskellige procenttal. Nu opgør vi alle på timebasis, som vi ser som det bedste udtryk for afdelingens belastning.

Spørgsmålet er, hvad man gør andre steder i landet? Og om den monitorering af overbelægning, der skal ske på baggrund af akutpakken, vil komme til at sammenligne æbler og pærer?

Man må også spørge, hvad den rette belægningsprocent egentlig er? Det kommer jo helt an på, hvor højt patientflowet i afdelingen er, hvilke kompetencer, der er til rådighed og så videre.

Og hvad er overbelægning egentlig? Er det alene, når patienten kun kan få en sengeplads på gangen?

For mig at se er overbelægning en funktion af antal patienter i forhold til afsnittets kapacitet forstået som kompetencer, fysiske rammer og sikre observationsmuligheder.

Et eksempel: Afdelingens disponible senge er 20, men fysisk er der plads til 24 på sengestuer, da der i en periode er lukket senge, dvs. der er mulighed for plads på en sengestue. Hvis afdelingen har 23 patienter og der samtidig er indkaldt ekstra personale til at klare opgaven, er der så overbelægning?

Ja, når vi kigger på belægningstallet; men i virkeligheden har afdelingen grundet sine fysiske rammer og med det indkaldte personale ikke overbelægning. Men hvis afdelingen grundet manglende økonomiske muligheder ikke har kunnet indkalde personale, eller ikke har kunnet sikre et kompetent personale til stede, så er der overbelægning. Også selvom der ikke er patienter på gangene.

Belægning og overbelægning er vanskelige begreber at arbejde med.

Begreber, som vi naturligvis skal være enige om på landsplan. Og lad os blive det hurtigt, så vi kan komme videre med at sikre patienterne og skabe et godt arbejdsmiljø for personalet. Og få intensiveret samarbejdet yderligere med kommunerne.