I Dagens Medicin nr. 5/2016 skriver den psykiatrisk orienterede læge Helene Bjerno, at der ikke er nogen lægefaglig indikation for gennemførelsen af drengeomskærelse. Det har hun ret i, men der har heller ikke været fremført mange lægefaglige indikationer som årsag til, at f.eks. muslimer og jøder ønsker at gennemføre denne praksis. De gange, hvor lægefaglige argumenter fremføres, er henvist til diskussionen med Bjerno og hendes meningsfæller, der ønsker at diskutere biologiske forhold. Der er næppe tvivl om, at drengeomskærelse kan stå for en biologisk debat — men den er netop her hovedsagen uvedkommende.

For flere religioner er omskærelse af drenge en meget vigtig kulturel, historisk og etnisk sag. Det betyder meget, at denne ceremoni gennemføres, og hvis man — som en række kolleger — mener, at man netop her skal blæse på kultur og religion, så forklarer man samtidig indirekte, at såvel muslimsk som jødisk kultur og tradition er underlødig. Religionens tilhængere skal altså rette sig efter et kulturfænomen, som ikke er deres eget. De skal lade sig tvangsassimilere, og al tale om integration er det rene bluf. Vi elsker i dette land at tale om integration, ikke assimilation — men er det i virkeligheden ønskværdigt, at jøder og muslimer skal lade sig assimilere og opgive alt det, der betyder noget for dem?

Hvis man i Danmark gennemfører en lov om forbud mod omskærelse af drengebørn, så skærper man forholdene for landets børnefamilier. Det er en mor og fars pligt at opdrage og vejlede deres børn. Man har lov til at ryge babyer op i hovedet i eget hjem, så de får varige skader. Man har lov til at opdrage et barn til en nazistisk ideologi (nazismen er ikke forbudt i dette land), og man har lov til at opdrage barnet til hvilken som helst religion.

Har man den opfattelse, at drengeomskærelse skal forbydes, fordi der ikke er medicinsk indikation, så bør al mindre plastikkirurgi for mindreårige være med, operation for stritører, skæv næse og alle mulige ting, som forældrene ønsker (formentlig for at gavne deres barn), skal heller ikke være tilladt. Forældres opfattelse af deres barns ørestørrelse er ikke en medicinsk indikation for operation. Det er forældrenes ambitioner.

Såvel muslimske som jødiske forældre ved godt, hvad de gør. De er ikke dårligere forældre end i kristne børnefamilier, men de har en anden opfattelse end mange andre, og det skal de have lov til. Vi elsker ytringsfriheden, desværre mest når der skydes på islam, og vi elsker handlefriheden, når den er inden for lovens rammer. Loven kan dog være så snæver, at man gør en række mennesker kriminelle.

Diskussionen om forbud mod omskærelse har antaget proportioner, som er helt urealistiske. Ingen beder om, at alle drengebørn skal omskæres. Derfor bør de få, der ønsker denne ceremoni gennemført, ikke forhindres i dette.