Der er ikke længere problemer med patientsikkerheden på Holbæk Sygehus. Det slår Styrelsen for Patientsikkerhed fast i en ny tilsynsrapport, hvor den fjerner det påbud, som Holbæk Sygehus fik i foråret. Det glæder sygehusets vicedirektør Knut Borch-Johnsen, der peger på en række initiativer, som sygehuset har indført, der har hjulpet. »Vi har indført nye arbejdsgange, etableret bedre samarbejde mellem afdelingerne og haft et øget fokus på rekruttering og fastholdelse af vores medarbejdere. De initiativer har gjort en stor forskel for...
