Sundhedsøkonom: Sundheds­platformens business case holder ikke
Foto: Per Gudmann

Sundhedsøkonom: Sundheds­platformens business case holder ikke Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard kan i Region Hovedstadens business case for det nye it-system Sundhedsplatformen ikke finde nogen form for dokumentation for regionens vurdering af omkostninger eller gevinster

10,5 mia. kr.

Så meget forventer Region Hovedstaden at kunne spare på sit driftsbudget i løbet af det kommende årti ved at implementere it-systemet Sundhedsplatformen på sine hospitaler.

Da systemet koster omkring 3 mia. kr. at hjemkøbe og implementere, har regionen altså udsigt til at få et årligt afkast på mellem 17 og 26 pct. af sin investeringssum og en estimeret total årlig økonomisk gevinst på 575-910 mio. kr., når Sundhedsplatformen er fuldt implementeret.

Dette svarer til omkring 3 pct. af regionens totale driftsomkostninger.

De økonomiske gevinster skulle vise sig i form af bedre medarbejdertilfredshed, bedre patientsikkerhed, mere effektive processer og arbejdsgange samt bedre behandling og patientforløb.

Den voldsomt høje forrentning fremgår af en ’business case’, som Region Hovedstaden har udarbejdet, og som Dagens Medicin har fået aktindsigt i.

Business casen er lavet for at klæde regionsrådspolitikerne på til at kunne gennemskue, hvad strategien skal være for, at man indfrier Sundhedsplatformens potentielle økonomiske gevinster, og hvordan man bedst tackler usikkerhedsfaktorer – her fremhæver business casen lægernes modstand mod det nye system, som i værste fald kan true med at gøre Sundhedsplatformen til en it-skandale.

Business casen er også et vigtigt værktøj for Sundhedsministeriet, der bruger den til at holde øje med, om implementeringen af Sundhedsplatformen går, som den skal. Det er ikke er mere end et par uger siden, at ministeriets departementschef, Per Okkels, satte business casen på sin dagsorden til et møde med regionsdirektør Hjalte Aaberg for at spørge ham, om den holder.

Holder business casen ikke, kan det ødelægge implementeringen og sprænge budgettet.

Plads til ekstraudgifter

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU) Jes Søgaard, som har fået forelagt business casen af Dagens Medicin, tror ikke på, at casen tegner et retvisende billede af hverken gevinster, omkostninger eller risici.

Han synes, det er urealistisk, at business casen i sin vurdering af Sundhedsplatformens gevinster forudsætter en situation, hvor alle krav (ca. 2500, red.) til funktionalitet opfyldes. Og han savner, at business casen med dokumentation underbygger sine antagelser om, hvad der kommer til at ske – f.eks. i form af data fra lignende projekter i Holland og England og USA, der var pionérer i implementering af Epic-baserede systemer på hospitaler.

Sådanne data er et ‘must have’ i en business case, mener sundhedsøkonomen.

»Jo mere jeg læser i business casen, jo mere forundres jeg over, at landets største sundhedsorganisation, Region Hovedstaden, vælger et it-system og efterfølgende træffer vidtgående beslutninger om, hvad der skal ske med det, på baggrund af et datafrit beslutningsgrundlag. Det gør mig bekymret,« siger Jes Sø­gaard, der spørger sig selv, om der overhovedet er tale om en business case, da en sådan som regel er baseret på en vis dokumentation i form af data.

»Jeg har ingenting imod tro og håb, men det er ikke et rationelt, endsige empirisk grundlag at udarbejde en business case på. Business cases skal være databaserede. Og det er denne business case simpelthen ikke,« siger han og understreger, at regionen, hvis den havde gjort sit arbejde ordentligt, let kunne have samlet systematiske erfaringer op i form af kvantitative og kvalitative data, bl.a. nogle, der belyser, hvor lang tid der går, fra man begynder implementeringen, til systemet kører. Det burde også være muligt at finde data, der løfter sløret for, hvad der sker, hvis hospitalerne skærer drastisk ned på staben af lægesekretærer, og hvordan andre personalegrupper vil reagere på det.

»Sådanne data skal selvfølgelig ’oversættes’ til dansk. Amerikanske erfaringer skal ses i lyset af, at Epic i USA har en væsentlig faktureringsfunktion målrettet en række betalingsformer afhængigt af patienternes Health Plans, men sådan noget kan man trække ud,« siger Jes Søgaard, der vurderer, at Region Hovedstaden skulle være gået et skridt videre og have suppleret de indsamlede data med grundige ’før-studier’ på egne sygehuse, hvor man systematisk havde kortlagt arbejdsgange med det gamle system. Herefter kunne regionen have relateret disse observationer til den forventede ’efter-situation’, altså hvordan man tror, at det vil komme til at fungere under Sundhedsplatformen, siger han.

»SP frigiver sekretærtid, antages det, ja – men formentlig på bekostning af nedsat lægeproduktivitet – og det skal da undersøges med data. SP forbedrer patientsikkerheden med flere rettidige vurderinger af prøvesvar, antages det. Men har man data til at understøtte den antagelse? Fra andre sygehuse og fra interviews med egne klinikere?« spørger Jes Søgaard og tilføjer:

»Jeg har ikke set de data, hverken i den seneste version af business casen fra 2015 eller i den allerførste version, som dannede grundlag for valget af Epic som Sundhedsplatform.«

»Der er masser af data, man kunne have samlet ind til denne vel den største it-satsning i dansk sundhedshistorie. Måske har de gjort det, og så ville det være godt at se disse data. Hvis de ikke har haft data, ville det være rart at få at vide, hvordan de så er kommet frem til de gevinster og besparelser, som de præsenterer i business casen. Og det gælder også forventede forbedringer i kvalitet og patientsikkerhed: Ingen data. Selvfølgelig skal de i regionen så også samle data op undervejs i implementeringen. Men hvis de ikke også samler data ind op til opstart fra sygehuse i andre lande kombineret med egne forstudier, bliver det jo nærmest gætværk, og er det ikke lidt at tage regionens patienter og sundhedspersonale som gidsler i en slags gambling?« spørger Jes Søgaard.

Den opfattelse deler Jørgen P. Bansler, der er professor i datalogi ved Københavns Universitet. Han har fulgt med i den amerikanske debat omkring elektroniske patientjournaler og kender den videnskabelige litteratur på området. Han har lavet studier i Danmark om journalskrivning.

»Det er en meget optimistisk business case,« siger Jørgen P. Bansler og peger på, at han tror, at det bliver rigtig svært for hospitalerne at nå de fire mål, som business casen sætter for ‘gevinstrealisering’.

»Man behøver ikke lytte længe til personalet på de hospitaler, hvor man har implementeret Sundhedsplatformen, for at konstatere, at Sundhedsplatformen hidtil ikke har formået at skabe større medarbejdertilfredshed,« siger han og gør opmærksom på, at det ikke kun er i Region Hovedstaden, man har dårlige erfaringer på den front – utilfredsheden går igen i USA. Et faktum, der bl.a. er beskrevet i fagbogen ‘The Digital Doctor’.

Erfaringerne viser, at bedre patientsikkerhed ikke kommer af sig selv, bare fordi man implementerer SP, pointerer han. Man er nødt til at følge op med systematisk undervisning og kvalitetssikring. At Sundhedsplatformen skulle give mere effektive processer og arbejdsgange, som der står i business casen, tror han heller ikke på, da klinikerne oplever, at det går den den gale vej med med et markant dyk i produktivitet.

Erfaringerne fra USA peger heller ikke her entydigt på, at processer og arbejdsgange bliver mere effektive, siger Jørgen P. Bansler.

»Hvis det ikke lykkes at øge medarbejdertilfredsheden, øge patientsikkerheden og sikre mere effektive processer og arbejdsgange, ligger det ikke i kortene, at det vil lykkes at sikre bedre behandling og patientforløb. For tingene hænger jo sammen,« siger Jørgen P. Bansler.

Arrogant risikovurdering

Business casen ved godt, at implementeringen kan ryge helt af sporet. I business casen sættes tykke streger under, at Sundhedsplatformen er et højrisikoprojekt.

Spørger man professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, er han enig i business casens vurdering af, at organisationen ved ikke at bruge systemet korrekt risikerer, at der ingen gevinst bliver.

»Sundhedsplatformens reelle besparelsespotentiale er formentlig langt større end det, business casen estimerer. Og så kan man spørge, hvorfor går det så galt? Det skyldes nogle usikkerhedsfaktorer, som business casen også remser op, som f.eks. at klinikerne ikke bakker op om systemet. Når de usikkerhedsfaktorer materialiserer sig, får man ikke besparelsen på den korte bane,« siger Per Nikolaj Bukh.

At business casen tillægger denne risiko så stor vægt, synes Jes Sø­gaard er langt ude.

»Det er da særdeles arrogant – og dumt – at Region Hovedstaden som den allerførste usikkerhedsfaktor nævner ’modstand mod forandring’ i sin business case. Hele denne første risiko oplever jeg som én stor ansvarsfraskrivelse. For det, som business casen på den måde signalerer, er, at det alene er klinikernes og svage sygehusledelsers skyld, hvis Sundhedsplatformen aldrig kommer til at fungere,« siger Jes Søgaard og sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan være rigtigt, at Sundhedsplatformen kun kan rammes af eksterne fejlkilder.

»En risikovurdering i en business case vil som regel starte med en kritisk vurdering af biaskilder i analysens data og øvrige præmisser. Bias eller andre fejlkilder er jo altid den første risiko ved de konklusioner, man måtte ønske at drage. Men sådan er det ikke i denne business case. Ikke ét sted refereres der til, at der kunne være nogen som helst fejl eller skævhed i de ‘data’, de har præsenteret. Den største risikofaktor her er jo netop, at analysen ikke er baseret på data overhovedet.« siger han.

Det giver ham en rynke i panden, da politikerne typisk ikke ser disse svagheder ved den fremlagte business case.

»At der er alvorlige problemer med business casen, opdager politikerne ikke. For de vil typisk nøjes med at læse sammendraget og stole på deres embedsværk,« siger Jes Søgaard.

Regionsdirektør Hjalte Aaberg bekræfter, at business casen ikke er »fuldstændig datadrevet«.

»Det betyder dog ikke, at vi ikke arbejder med data i forbindelse med gevinstrealiseringen. Alle hospitaler definerer således et gevinstrealiseringsarbejde, som skal medvirke til, at gevinsterne i praksis vil blive hjemtaget, hvad enten det bliver af regionen som et hele eller af hospitalet selv. Derudover blev der gennemført en generel business case-vurdering af eksternt firma i forbindelse med valget af Epic,« skriver Hjalte Aaberg i en mail.

Jes Søgaard er bange for, at Hjalte Aaberg får ret i, at regionsforvaltningen nok skal få gevinstrealiseringerne igennem.

»De vil simpelthen presse dem igennem ude på afdelingerne, og det er jo der, miseren først og fremmest ligger – afdelingerne vil blive tvunget til besparelser svarende til ’gevinstrealiseringer’, og det vil gå ud over kvalitet og patientsikkerhed,« siger Jes Søgaard.

Kommentarer

  1. Er beslutningstagerne (politikerne) blevet fejlinformeret?
    Er der tale om inkompetente embedsmænd og/eller politikere?
    Hvilke konsekvenser (ud over et “gyldent håndtryk”) har det for dem, der er ansvarlige (hvis der overhovedet er nogle, der vil påtage sig et ansvar)?
    Jeg må konkludere at der simpelthen er nogle (som så mange gange tidligere i den offentlige administration), der ikke er dygtige nok til det de beskæftiger sig med!

  2. Ønsker Region Sjælland at afhjælpe deres speciallæge mangel og rekrutteringsproblemer skal de blot gøre en ting: afblæse implementeringen af SP i regionen. Over en weekend vil lægemanglen være løst da hovedstadens læger vil valfarte til regionen! Skulle de alligevel ønske at implementere dette klinikker uvenlige system vil de efter 3-6 måneder stå i endnu større problemer da alle pensionsmodne overlæger vil kaste håndklædet i ringen og de yngre speciallæger der kan, vil flygte over sund og bælt.

    Man skal huske på at Region Sjælland på nuværende tidspunkt faktisk har et ret velfungerende IT system på tværs af sygehusene og fin opkobling til FMK mv. Forandringen til SP vil forekomme katastrofal for klinikkerne!

    1. Helt enig. Vi har fungerende systemer og kommer i store problemer er jeg helt overbevist om. Mange pensionister/blivande pensionister overvejer at stoppe.
      De kollege til kollege fortellinger fra hovedstaden gør at man håber at ledelse o politiker i Region Sjælland ikke gør det katastrofale mistaget at starta op SP. Stop inden det er for sent.
      Har hørt fra Holland at man tænker skifte til noget som virker. Det samme fra flere steder i USA.

  3. Interessant at milliarderne ikke er vigtige for regionspolitikeren. Det er kvaliteten, hvilket i teorien er fint. Problemet er blot at SP på ingen måde giver øget kvalitet i pt behandlingen – tværtimod.
    Det betyder at der ikke er nogen af forudsætningerne der er opfyldt iht implementering af SP. Det logiske ville naturligvis være at droppe den og indkassere tabet nu.
    Der er en skræmmende dårlig ledelse i RegionH – både politisk og på direktørgangen.

  4. Bortset fra ovennævnte meget relevante refleksioner om de forudsætninger, der skal og bør være tilstede før man udbreder Sundhedsplatformen, kunne jeg godt tænke mig at vide hvor meget brugerne at dette nye system har været involveret i beslutningen om at indføre systemet. Er der blevet lyttet og er det stadigt muligt at lytte til sundhedspersonalet samt patienterne? og er der planer om at indføre et lignende system i de andre regioner?

Skriv kommentar