De sociale tjenester på internettet Facebook og LinkedIn fik i weekenden en lillebror, DoctorsOnly.dk. Men i modsætning til de internationale hjemmesider satser den nye danske opkomling med det engelskklingende navn hverken på spil og tilfældige samtaler som Facebook eller karrierepleje som LinkedIn. I stedet vil DoctorsOnly.dk være et fagligt netværk, der som navnet antyder er udelukkende for personer med en lægeuddannelse og et autorisations-id hos Sundhedsstyrelsen. »Vi vil prøve at skabe et fællesskab, hvor lægerne kan stille spørgsmål og diskutere...
