Høring: KvindesygdommeHøring på Christiansborg
22 april, 09:00 - 12:30
Sammen kan vi skabe forandring for kvinders sundhed
Kvindesygdomme som endometriose, infertilitet og menopause mfl. påvirker millioner af kvinder i Danmark og på verdensplan – alligevel er disse lidelser ofte overset i sundhedsvæsenet, underprioriteret i forskningen og misforstået i samfundet. Det skal vi ændre på.
Vi inviterer dig til en vigtig høring på Christiansborg, hvor vi samler nøgleaktører inden for sundhed, politik, forskning og patientforeninger for at sætte fokus på kvindesygdomme. Sammen vil vi udforske de største udfordringer, identificere konkrete løsninger og skabe en platform for handling.
Dagen byder på inspirerende oplæg fra eksperter, patienter og politikere, en paneldebat med fokus på fremtidens muligheder, og ikke mindst en chance for at være med til at sætte kvinders sundhed højere på dagsordenen – både klinisk, økonomisk og forskningsmæssigt.
Hvorfor deltage?
- Bliv opdateret på den nyeste viden om kvindesygdomme og deres samfundsmæssige konsekvenser.
- Hør erfaringer fra patienter og klinikere, der kender udfordringerne på første hånd.
- Hør om Region H. politiske anbefalinger og vær med til at udvikle politiske og økonomiske løsninger, der kan skabe varige forbedringer.
Vi har brug for dit engagement for at sikre, at kvinders sundhed får den opmærksomhed, det fortjener. Sammen kan vi sikre en fremtid, hvor ingen kvinde står alene med ubehandlede eller underprioriterede sygdomme.
Tilmeld dig høringen i dag – og vær med til at skabe en forskel.
Program (foreløbigt):
08.30-09.00: Registrering og kaffe/the
09.00-09.10: Velkomst og introduktion til dagens tema
Monika Rubin, sundhedsordfører (M)
Faglig mødeleder Lone Hummelshøj international koordinator for forskningsnetværk. Hvorfor er kvindesygdomme underprioriterede? Kort oprids af udfordringer og mål for høringen.
09.10-09.50: Oplæg fra Klinisk Perspektiv: Cases og fakta
A) Endometriose som eksempel på underprioriterede kvindesygdomme
Oplægsholder: TBA
Kortlægning af diagnosticeringstid, behandlingstilbud og konsekvenser for patienternes livskvalitet.
B) Infertilitet og sociale konsekvenser
Oplægsholder: TBA
Data om stigende infertilitet, årsager og hvordan det påvirker kvinder og familier.
C) Menopause og kroniske lidelser i overgangsalderen
Oplægsholder: TBA
Fokus på manglende vejledning og støtte til kvinder i overgangsalderen.
09.50-10.15: Perspektiv på lægemiddeludvikling og godkendelse
Hvordan fungerer processen for udvikling og godkendelse af nye lægemidler til kvindesygdomme? Hvorfor ser vi færre investeringer i kvindespecifikke behandlinger?
TBA
10.15-10.45: Politisk Perspektiv: Erfaringer og Inspiration
Præsentation af politiske anbefalinger: Hvordan kan sundhedsvæsenet bedre tilgodese kvinder?
Maria Gudme, regionrådsmedlem, Region Hovedstaden
10.45-11.00: Pause
11.00-12.00: Paneldebat: Handlingsmuligheder og prioriteringer
Paneldeltagere:
TBA
Moderator: Jesper Bernstorf Jensen, chefredaktør, Dagens Medicin
12.00-12.15: Opsamling og vejen videre
Kort opsummering af dagens hovedpointer.
Plan for opfølgning: Hvordan kan de politiske anbefalinger og diskussionerne omsættes til konkret handling?
Moderator: Jesper Bernstorf Jensen, chefredaktør, Dagens Medicin
12.15-12.30: Sandwich to go
Målgruppe:
Erhvervsaktive læger, sygeplejersker, praktiserende læger, konsultationssygeplejersker, privat praktiserende gynækologer samt gynækologer der arbejder på landets hospitaler. Sundhedsprofessionelle, behandlere, beslutningstagere, myndigheder og fagfolk i sundhedsvæsenet, forskere, patienter og patientforeninger.
Pris:
Målgruppe: Gratis
Pharma/Medico/Bureauer: 5.000 kr. ekskl. moms (6.250 kr. inkl. moms) max 1 pr. virksomhed.