Rå betonvægge, slidte institutionsstole og blændende lysstofrør. Foran dig ligger der et par foldere om rygestop og nogle jumbobøger fra starten af 1990’erne, mens sidste måneds Samvirke fra lægens eget domicil udgør det eneste moderne islæt. To stole fra dig sidder en anden patient, hoster og harker. Du kigger længselsfuldt op mod de fodslæbende visere på væguret, der afslører, at der blot er få minutter til, at lægen kan tilse dig, men det føles som en evighed. Stereotypen af et...
