Eske Willerslev og Thomas Werge
Eske Willerslev (forrest), professor i genetik og leder af Centre of Excellence GeoGenetics ved Københavns Universitet, har sammen med professor Thomas Werge, som leder forskningscentret for biologisk psykiatri ved Psykiatrisk Center Sct. Hanslavet det største studie af genomer fra menneskets historie, der nogensinde er gennemført.Foto: Joachim Rode

Vikingerne var højere, mere mørkhårede og havde oftere skizofreni Nye danske genanalyser af DNA fra hundredvis af vikingeskeletter dokumenterer, at vikingerne var højere, mere mørkhårede og oftere udviklede skizofreni end os. Vikingestudiet, som er det største studie af historisk DNA nogensinde, indikerer, at datidens vikingesamfund var langt mindre sammentømrede end hidtil troet.

Vikingerne så anderledes ud end os og blev typisk også ramt af andre sygdomme. 

Nye danske genanalyser af DNA vredet ud af knap 500 skeletter hentet op af vikingegrave rundt om i Europa vidner f.eks. om, at vikingerne generelt var højere, mere mørkhårede og mindre psykisk robuste, end vi er i dag. De var bl.a. betydeligt mere disponerede for skizofreni, som med sine vrangforestillinger, psykoser og apati aktuelt regnes for at være den absolut mest alvorlige psykiatriske lidelse.

I spidsen for studiet står den verdensberømte danske professor i genetik Eske Willerslev, der leder Centre of Excellence GeoGenetics ved Københavns Universitet. Med 60 mio. kr. i ryggen fra Lundbeckfonden har han gennemført studiet i tæt samarbejde med professor Thomas Werge, som leder forskningscentret for biologisk psykiatri ved Psykiatrisk Center Sct. Hans. Ved at forene deres specialistviden inden for fortidens genetik og nutidens sygdomme har de to forskere kickstartet det største studie af genomer fra menneskets historie, der nogensinde er gennemført – et studie, der for alvor afdækker det tætte samspil mellem miljø og genetik, som har formet mennesket gennem tiderne og gjort os til dem, vi er.

Et helt nyt billede af vikingerne

Selv om studiet kun har været i gang i et års tid og langt fra er afsluttet, har det allerede leveret resultater, der er vægtige nok til at slippe gennem nåleøjet til verdens mest citerede videnskabelige tidsskrift Nature. 

»I studiet finder vi evidens for, at vikingerne havde en højere frekvens af genvarianter for mørkt hår, højde og skizofreni end nutidens skandinavere. Det tegner ikke alene et helt nyt billede af vikingerne, men viser os også, at forekomsten af specifikke genvarianter, som vi ved koder for bestemte karakteristika eller sygdomme, kan ændre sig over kort tid,« siger Eske Willerslev.

Resultatet er set fra hans stol vigtigt fordi det demonstrerer, at det kan lade sig gøre at bruge nutidsgenetik til at blive klogere på uddøde folkeslag – også selv om det er ét, der har levet for nylig set i forhold til menneskets to millioner år lange historie. 

Sådan nogle bogorme, som trives godt i nutidens samfund, ville ikke have haft en chance dengang.

Eske Willerslev, professor i genetik, KU

»De 1.000 år, der er gået siden vikingetiden, er i en evolutionær sammenhæng ingenting. Når det kan lade sig gøre at se markante genetiske ændringer på så korte tidsskalaer, giver det os håb om, at vi også kan bruge metoden til at afdække, hvordan mennesket i sit konstante samspil med miljøet løbende har ændret sin genpulje,« siger Eske Willerslev. 

At blive mere dus med vikingerne er derfor ikke studiets primære formål. Ambitionen er at forstå mekanismen bag ‘selektionen’, som er den udvælgelse af de individer der i et givet miljø har størst succes med at overleve og formere sig – og som derfor fører netop viderefører deres karakteristika, således at menneskets DNA over generationer tilpasses det omgivende miljø. 

Alle ved, at en sådan selektion er en fundamental evolutionær drivkraft, som hele tiden finder sted. Men de to forskere er de første, der vover sig ud i systematisk at kortlægge disse genetiske forandringer ved at sekventere genomer fra i alt 5000 skeletter, som tilsammen kan afsløre selektionen gennem de sidste 10.000 år. Vikingestudiet er det første spæde skridt tilbage i tiden.

»Vi er begyndt at så godt styr på menneskets genetik, at det giver mening at stille spørgsmålet, om nogle af de kendetegn, egenskaber og sygdomme, som nutidens mennesker har, altid har været der, eller om det er noget som er kommet til i takt med ændringer i miljø og samfundsformer . Det er det, vi som de første meget forsigtigt gør i Nature-artiklen og vil fortsætte med i vores videre studier,« siger Thomas Werge.

Et gigantisk puslespil 

At kortlægge genomer fra nutidsmennesker er med nutidens viden og udstyr relativt let. Men når det drejer sig om 1000 år gamle knogler er alene det at udvinde DNA’et fra knoglerne en nærmest uoverskuelig opgave. For DNA’et er typisk nedbrudt til bitte små fragmenter, der først skal samles før det kan sekventeres, som brikker i et gigantisk puslespil. 

»Før det egentlige analysearbejde kunne gå i gang skulle vi finde ud af, hvilke brikker, der hørte sammen. Og det er meget tungt set i lyset af at en enkelt brik typisk kun rummer 55 basepar mod de tre mia. der udgør et helt genom,« fortæller Eske Willerslev, der tilføjer, at opgaven bliver yderligere kompliceret af, at de gamle knogler også er forurenet af mikroorganismer og deres DNA.


For at kunne bane sig vej gennem DNA-spor efter svampe og bakterier i den store indsamlede genpulje har forskerne måttet udvikle analyser baseret på kunstig intelligens. Og for at kunne opnå resultater inden for rimelig tid har de også været nødt til at robotisere en lang række af de processer, som der ellers har været kutyme for at løse manuelt. Endelig har de været brug for en stram organisering af de mange specialister, som det har været nødvendigt at hyre ind fra nærområderne omkring udgravningsstederne rundt om i Europa. 

»Da vi høster prøver fra en lang række lokationer internationalt deltager specialister i andre lande. En stor del af projektet er derfor foregået i udlandet, således at vi har måttet organisere os, som om vi var en større international virksomhed med mange eksterne enheder og et hovedsæde i København,« fortæller Eske Willerslev. 

De to forskere priser sig lykkelige for, at de fra første færd allierede sig med verdens største sekventeringsfirma, Illumina. For det er i høj grad takket være firmaets store ekspertise, at det har kunnet lade sig gøre for de to forskere at identificere mønstre i den store pulje af vikinge-genomer. Mønstre, der afslører hvilke gener, der var typiske dengang.

Godt at være skør

En af de konklusioner, som forskerne drager ud fra deres analyser er, at skizofreni mutationer var mere normalt i vikingetiden. Når man sammenholder det med, hvor sjælden og invaliderende en sygdom skizofreni er i dag, kan det være svært at forstå, at skizofreni mutationer var mere almindelige i vikingetiden. Det får forskerne til at fremsætte en hypotese om, at disse genvarianter må have givet de pågældende vikinger en evolutionær fordel.

»I dag bliver skizofreni betragtet som en sygdom, man gerne vil undgå, men det er ikke sikkert, at det var sådan i vikingetiden. Tværtimod kan det ligefrem have været en fordel for vikingerne at være sådan, da det kan have gjort dem i stand til at udfylde betydningsfulde poster, f.eks. som landsbyens orakel eller stjernebersærker,« siger Eske Willerslev. Den slags roller kan meget vel have gjort de skizofrene attraktive at få børn med, således at generne for skizofreni blev givet videre. På samme måde kan ADHD have givet datidens unge mænd en styrke ved at gøre det lettere for dem at plyndre og erobre nyt land.

Fjernede man skizofreni-risikoen, ville man derfor også eliminere kreativ tænkning og høj intelligens for mennesket, hvilket der næppe er nogen, der ønsker.

Thomas Werge, professor Thomas Werge, Psykiatrisk Center Sct. Hans

»En udfarende, farlig rolle kan kun udfyldes af mennesker, der er meget risikovillige. Hvis ikke de er det, er de færdige. Sådan nogle bogorme, som trives godt i nutidens samfund, ville ikke have haft en chance dengang,« siger Eske Willerslev.

Selv om skizofreni i dag er den mest omkostningstunge sygdom overhovedet – meget dyrere end f.eks. kræft – så vil den altid have en plads i vores genpulje, siger Thomas Werge. 

»Det er helt utænkeligt at forestille sig, at vi kan eliminere sygdommen fra vores DNA. For de gener, som koder for skizofreni, er uløseligt forbundet med f.eks. intelligens og kreativitet. Det er menneskelige egenskaber med et fælles genetisk ophav,« siger Thomas Werge. Han henviser bl.a. til et nyere studie, der afslører at islændinge, som er genetisk disponerede for at udvikle skizofreni uden dog rent faktisk at få sygdommen, typisk har mere kreative og bedre betalte jobs end dem, som ikke har en medfødt risiko for at få sygdommen. Det tager han som et tegn på, at det at være født med en høj IQ og stor kreativitet også øger risikoen for, at bægeret løber over, så fantasien løber afsted med én og man får vrangforestillinger.  

»Fjernede man skizofreni-risikoen, ville man derfor også eliminere kreativ tænkning og høj intelligens for mennesket, hvilket der næppe er nogen, der ønsker. Hvis du gerne vil være enormt kreativ, så skal du ud på kanten af, hvad vores hjerne kan præstere. Men er det ikke lige præcis det, der går galt hos mennesker med skizofreni? De hører stemmer og forestiller sig at blive forfulgt. De har for meget af det gode,« siger Thomas Werge.

Indvandring var stor

Skizofreni og andre psykiske sygdomme er ikke det eneste felt, der ifølge vikingestudiet har været underlagt betydelig selektion siden vikingetiden. Selektionen har også ændret vores tolerance over for laktose. Studiet viser, at vikingerne tålte laktose omtrent lige så godt, som vi gør i dag – en ny viden, der gør det muligt at indsnævre den periode, hvorunder den udbredte tolerance for laktose, som nutidens skandinavere nyder godt af, opstod. 

»Når vi nu ved, at vikingerne har samme forekomst af laktosetolerance, som vi har i dag, kan vi ræsonnere os frem til, at skandinaverne må være blevet mere og mere laktosetolerante i løbet af jernalderen. For tidligere studier har dokumenteret, at tolerancen var lille i bronzealderen, længe før jernalderen satte ind,« fortæller Eske Willerslev. 

Ud over at afsløre detaljer om vikingernes helbred løfter studiet også sløret for, hvor meget de små vikingesamfund rundt om i Skandinavien var i indbyrdes kontakt. Højst overraskende viser analyserne, at de fleste slet ikke havde øje for hinanden. 

»Historiebøgerne beskriver, hvordan vikingebyernes jarler mødtes på aftalte steder rundt om i Skandinavien for sammen at tage ud på plyndringstogter. Men det er faktisk ikke det, vi ser. Vikingestudiet viser, at medlemmerne af de flokke, som drog afsted, var hinandens brødre og fætre og kom fra de selvsamme små afsondrede landsbyer. Det gør op med myten om det meget forbundne Skandinavien,« fortæller Eske Willerslev. 

Mens landsbyerne stort set ikke havde kontakt, oplevede de en enorm indvandring fra mere eksotiske afkroge af verdenen. Det førte til et massivt genflow ind i Skandinavien. 

»Vikingetiden er så vidt vi kan se ikke blot en forlængelse af jernalderen, sådan som nogle arkæologer ellers argumenterer for. Den ser snarere ud til at blive initieret af en meget massiv indvandring fra Sydeuropa, som via Danmark spreder sig ud i resten af Skandinavien,« siger Eske Willerslev, der tilføjer, at det stemmer fuldstændigt overens med en nyere hypotese om, at de nordiske guder, Thor og Odin, slet ikke stammer fra Skandinavien men er bragt ind langvejs fra. 

»Vikingerne er ofte blevet fremstillet som rent skandinavisk fænomen. Men opfattelsen holder ikke vand. For studiet har også afsløret vikinger, som er halvt sydeuropæere og halvt skandinavere. Derudover finder vi vikinger i Skotland, som overhovedet ikke har noget skandinavisk i sig. De har sværd og skjold uden at have genetik til fælles med vikingerne. Så vikingerne var et meget mere broget folkefærd end antaget,« siger Eske Willerslev.

Skandinavien havde dengang kun tre metropoler, som mange vikinger lagde vejen forbi, nemlig én i Danmark, én i Gotland og én på svenske Øland.

»Det er i disse metropoler, det hele foregår. Det er der, der er en høj diversitet af folk. Og det er dertil, vikingerne rejser hen for at møde andre vikinger. Men resten af Skandinavien, det vil sige Jylland, det meste af Sverige og hele Norge, er vikingetidens rådne banan. Der var ingen, som gad at tage dertil,« siger Eske Willerslev. Det er forklaringen på, at forskerne har fundet knoglerester fra mennesker, hvis genpulje har været uforandret i 6000 år.  

»Den omfattende evolutionære udvikling, der er sket i Skandinavien gennem alle de år, er gledet fuldstændigt forbi disse mennesker, som derfor genetisk set er stenalder-bønder. Dengang har der været store dybe skove, hvor folk så har levet af at bruge jorden. Men i virkeligheden har kontakten med de små lokalsamfund langs kysterne ikke været særligt omfattende. De har levet isoleret og været selvforsynende. Indvandringerne i broncealderen og vikingetiden er gået forbi dem,« siger Eske Willerslev.

Kigger pesten i kortene

Den gigantiske genpulje, som har været omdrejningspunktet for vikingestudiet, gemmer dog ikke kun oplysninger om vikingerne selv. Den rummer også vigtig viden om datidens patogener dvs. blodbårne virus, DNA-virus og bakterier, som vikingerne bar i sig ved døden.

»I studiet har vi fundet et helt hav af forskellige patogener, som allerede nu fuldstændigt har revolutioneret vores forståelse af de første epidemier under vikingetiden,« siger Eske Willerslev, der nævner at studiet bl.a. har ændret mutationsraten af pesten og hepatitis B. 

»En udbredt opfattelse blandt genforskere er, at hepatitis B kun har været i Europa de seneste 600 år, og er kommet hertil fra Amerika. Men i vores studie finder vi virusset næsten 5000 år tilbage i tiden. Derudover ser det ud til, at vikingerne rummede varianter af kopper, som historisk er totalt ukendte. Selv om studiet endnu kun er i sin vorden, viser dette fund, at vi ved at anskue patogenerne kan bringe banebrydende ny viden til torvs,« siger han. 

Resultaterne giver forskerne mod på at se nærmere på det miljø, som vikingerne dengang levede i. Ambitionen er at sammenholde de nu afdækkede mønstre i vikingernes genomer med analyser af lange kerner af aflejringer fra søer – søkerner, som er boret ud af de nærmiljøer, hvor vikingeskeletterne er fundet. Ved at udvinde og analysere DNA fra sø-kerner kan de beskrive de biologiske samfund, som vikingerne dengang var omgivet af, det vil sige alt fra mikroorganismer over biologiske pattedyr til fugle og planter. 

»En sådan undersøgelse vil kunne afsløre samspillet mellem miljø og genom – hvad der var årsag og virkning. Det er som at være vidne til et stort evolutionært eksperiment, som allerede har fundet sted på mennesker: Hvad var det, der konkret skete i miljøet under en epidemi – og hvordan påvirkede epidemien den menneskelige arvemasse. Hvad kom først, hønen eller ægget. Det er det fundamentale spørgsmål,« siger Eske Willerslev. 

Skriv kommentar