Hvert år er der millioner af ambulante kontakter med borgere, der har en kronisk sygdom eller som er i en opfølgning efter en akut sygdom, hvor den primære behandling er afsluttet. Sundhedsvæsenet må anvende i hundredvis af millioner, måske endda milliarder af kroner på denne ambulante aktivitet, der kort kan beskrives som en aktivitet, der søger at forsikre mod, at sygdommen bliver værre, kommer igen eller fortsat ser ud til at være dér, hvor man har placeret den. Enten i...