Patienter med forværrende hjertesvigt og reduceret ejektionsfraktion, som modtog det eksperimentelle lægemiddel vericiguat, oplevede markant færre tilfælde af dødsfald og hospitalsindlæggelser sammenlignet med patienter, der fik et placebo. Det viser et nyt studie, der skulle have været præsenteret som en ”late breaking”-nyhed på den store kardiologiske ACC.20-kongres, som var sat til at blive afholdt i Chicago i sidste weekend, men som på grund af udbruddet af coronavirus blev flyttet online. Studiet er samtidig publiceret i New England Journal of Medicine....
