Som svar på mit indlæg i Dagens Medicin nr. 08/2016 har en emeritus fra Ribe betegnet mine synspunkter som dogmatiske, vel at mærke noget med tydelig negativ klang. Det skyldes, at jeg ikke vil anbefale et forbud af omskæring. Jeg har udtrykt, at der ikke hos jøder og muslimer er nogen lægelig indikation for omskæring.

Så snart dette var skrevet, blev jeg udpeget som dogmatisk. Denne glose er mindre positiv. Det står for skribentens egen regning, men man kan udmærket have et synspunkt, som går imod tidligere praktikus Jørgensens, uden at man skal betegnes med ubehagelige gloser. At skribenten ikke forstår en række sammenligninger med stritører o. lign., kan jeg kun beklage. En række mennesker, jeg har talt med, har dog ikke haft forståelsesvanskeligheder her. Kunne det skyldes, at skribenten ikke vil forstå argumenterne, fordi de taler imod hans holdning?

Tonen i debatten er blevet rigtig ubehagelig. Den er ikke et demokratisk samfund værdig. Det samme gælder respekten for et andet menneskes standpunkter. Når man har et standpunkt, som en kollega ikke kan lide, så kunne det være, at kollegaen tog fejl — blot som en mulighed! Det modsatte kunne også være gældende.

Det er i jødedommen og islam vigtige ceremonier at omskære drengene. Dette element bliver ikke mindre vigtigt, fordi man ikke kan lide det. Jødiske og muslimske holdninger skal vurderes ud fra disse religioner. At ceremonien ikke passer ind i det almindelige danske kulturmønster, er ikke en årsag til at kriminalisere — og de facto nedgøre — forældre, der opretholder en sådan tradition. Mere end halvdelen af USA’s mandlige befolkning er omskåret. Så kan man også beskrive disse forældre som gammeldags, dogmatiske og andre negativt ladede gloser. Og i ytringsfrihedens moderland, Danmark, må man da gerne sige det — men det er ikke ensbetydende med, at standpunktet er rigtigt.

Faktisk lever jeg glimrende i et land, hvor nogle forældre lader deres barn døbe, mens andre undlader. Jeg lever også glimrende med det faktum, at nogle drenge er omskåret — andre ikke. Vi kunne nævne mange gamle traditioner, som holdes i hævd — fordi de har en værdi i sig selv. Man kan være enig eller ej — men i Grundtvigs fædreland må tolerancen håndhæves.