Blødermidlet tranexamsyre har ikke vist sig bedre end placebo i forhold til at forhindre blødninger hos patienter med blodkræft, når patienterne også blev behandlet med profylaktisk blodpladetransfusion.
Sådan lyder konklusionen i et nyt amerikansk studie, som netop er blevet præsenteret på den årlige kongres for American Society of Hematology (ASH), der lige lige nu blive afholdt online på grund af COVID-19.
Forskerne bag studiet advarer dog om, at studiets fokus har været anderledes end i andre studier, som har vist en god effekt af tranexamsyre i forhold til at forhindre blødninger ved fødsler, operationer eller arvelige blodsygdomme.
»Det er klart, at patienter med lavt blodpladetal og blodkræft har anderledes former for blødninger end de blødninger, som andre patienter kan opleve i forbindelse med traumer eller operationer. Blodkræftpatienters blødninger skyldes formentlig skader på blodårernes inderside, og det kan tranexamsyre ikke gøre noget ved,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Terry B. Gernsheimer fra University of Washington School of Medicine.
»For at forhindre blødninger hos disse patienter har vi behov for at kigge på måder at fremskynde helingsprocessen i endotelet efter kemoterapi, stråleterapi eller graft-versus-host sygdom hos patienter, der modtager en transplantation.«
Ser ingen forskel hos patienter
Mellem 48 og 70 pct. af alle patienter, som behandles for blodkræft, oplever blødningskomplikationer i stadie to eller højere. Selvom stadie to ikke er livstruende, eksempelvis næseblod i mere end 30 minutter, kan blødningerne alligevel være bekymrende. Blødninger i stadie tre eller fire kan være livstruende og kræve blodtransfusioner. De fleste patienter, som gennemgår en behandling for blodkræft, får rutinemæssigt blodtransfusioner for at forhindre blødninger, men mange oplever efterfølgende blødninger alligevel.
Tranexamsyre virker ved at forsinke den proces, som under normale omstændigheder nedbryder størknet blod. I studiet ønskede forskerne at finde ud af, om tranexamsyre kunne gøre noget for patienter med blodkræft og indlemmede 347 patienter med blodkræft i forsøget. Halvdelen blev randomiseret til at blive behandlet med tranexamsyre, mens den anden halvdel blev behandlet med et placebo. Behandlinger blev enten givet oralt eller intravenøst tre gange om dagen, indtil patienterne opnåede normale niveauer af blodplader i blodet eller i maksimalt 30 dage. Forskerne fulgte hele tiden op på patienterne og vurderede eventuelle blødninger.
Resultatet af studiet viste ingen signifikante forskelle mellem grupperne i forhold til antallet af blødninger, antallet af transfusioner med røde blodlegemer eller antallet af transfusioner med blodplader i behandlingsperioden og op til 14 dage efter behandlingsperioden.
Patienter, som blev behandlet med tranexamsyre, havde signifikant flere tilfælde af okklusioner i deres centrale venelinjer, som krævede behandling med et blodpropopløsende middel, men der var ingen forskelle i antallet af blodpropper mellem grupperne.
Terry B. Gernsheimer noterer sig, at flere studier kan kortlægge, om behandling med tranexamsyre kan have nogle gavnlige effekter i specifikke undergrupper af patienter i behandling for blodkræft eller som behandling af blødninger til denne patientgruppe fremfor at blive benyttet forebyggende.
