Professor Torben Jørgensen modtager dette års Marie og August Krogh Pris for sin indsats for dansk epidemiologisk forskning. Siden 1997 har han været leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) i Region Hovedstaden, og har i sin karriere været forfatter eller medforfatter til 800 videnskabelige artikler, heraf 600 i peer-reviewed tidsskrifter. Torben Jørgensen er tidligere formand for Dansk Epidemiologisk Selskab og nuværende formand for Dansk Selskab for Folkesundhed. Prisen uddeles af Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber og Novo Nordisk Fonden til en fremragende dansk sundhedsvidenskabelig...
