BARCELONA (Dagens Medicin) – Voksne med synkope – altså besvimelsestilfælde – har en 80 pct. øget risiko for faldrelaterede skader i året efter, at de har oplevet besvimelsen, sammenlignet med den danske baggrundsbefolkning.

Det er hovedkonklusionen i et studie, som Anna-Karin Numé, ph.d.-studerende på hjertemedicinsk afdeling på Herlev Gentofte Hospital, i dag lørdag har fremlagt på kongressen for European Society of Cardiology, ESC, i Barcelona.

»Vi ville gerne undersøge, om patienter med besvimelsestilfælde har øget risiko for faldrelaterede skader. Det har vi undersøgt ved at se på frakturer eller hovedlæsioner, som patienterne har været på hospitalet med,« siger Anna-Karin Numé og fortsætter:

»Vores hovedfund fra studiet er, at patienter med besvimelsestilfælde har 80 pct. øget risiko for at komme på hospitalet igen med en faldrelateret skade inden for et år efter deres besvimelsestilfælde.«

Kohorte-undersøgelsen, hun har fremlagt, tager udgangspunkt i landsdækkende danske sundhedsregistre fra 1997-2013. Her er individer over 18 år med besvimelsestilfælde blevet sammenlignet med en alders- og kønsmatchet referencepopulation fra den danske baggrundsbefolkning. Forskerne har i deres analyser taget højde for død som konkurrerende årsag ved brug af den såkaldte Aalen-Johansen-estimator. Endvidere er der kontrolleret for en række faktorer såsom alder, køn, socioøkonomisk status, komorbiditeter og brug af medicin ved hjælp af absolut risk regression til at beregne risiko,for fald-relaterede skader hos gruppen med synkope sammenlignet med den generelle befolkning inden for det første år efter synkope. Studiet er led i Anna-Karin Numés ph.d.-projekt omhandlende risiko for ulykker, skader, og mistet arbejdsmarkedstilknytning hos personer med besvimelsestilfælde. Det er det første studie, hvor man ser på hele den voksne befolkning med besvimelsestilfælde og deres risiko for faldrelaterede skader. Dermed ser man ikke kun på den ældre del med meget selekterede årsager til deres synkopetilfælde så som ortostatisk hypotension og sinus caroticus synkope, forklarer hun og understreger:

»Vi ser, at den øgede risiko for faldrelaterede skader ikke kun er hos de ældre, det gælder også de yngre patienter med besvimelsestilfælde.«

Studiet viser desuden, at patienter, der har depression, og skade i året op til deres synkope, eller har fået en skade som direkte konsekvens af deres fald, har en øget risiko for at få en faldrelateret skade igen.

Studiet tager udgangspunkt i en population på 126.000 patienter, hvoraf 8.400 er kommet tilbage på hospitalet, fordi de i det følgende år har haft faldskader. Anna-Karin Numé regner med at følge op med en undersøgelse af, hvad de faldrelaterede skader betyder for de hårde endepunkter som f.eks. død. Udover det håber hun på, at resultaterne vil få opmærksomhed i den kliniske hverdag, understreger hun.

»Vi håber på, at der i daglig klinisk praksis kommer øget opmærksomhed blandt klinikerne på, at der er en sammenhæng mellem besvimelsespatienter og øget risiko for faldskader. Men vi håber også på mere fokus på den sammenhæng generelt. F.eks. har man i andre dele af Europa oprettet synkopeenheder, hvor patienterne bliver vurderet af en gruppe læger med stor erfaring i at se på flere faktorer i forbindelse med besvimelsestilstande,« siger hun.

Forskningsprojektet er blevet støttet med en bevilling fra Lundbeck Fonden.