Fra forkontoret på en intensivafdeling kan man for det meste stadig genkalde sig den velkendte hospitalsro fra gangen lige udenfor. Overvågningsskærmene her giver kun lyd, når der er udsving på scopet. Altså ved uregelmæssig hjerterytme, lavt blodtryk, hjertestop eller lignende. Men få skridt længere inde — på stuen, hvor en svært syg patient er i færd med at restituere — er der ikke ét apparat, der ikke har en lyd. Og som ikke bruger den flittigt, fortæller sygeplejerskerne på intensivafdelingen...
