Skolelærerne på landets sygehuse har en betydningsfuld rolle i den helhedsorienterede udredning af børn og unge. Det vurderer Klaus Birkelund Johansen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab og overlæge på Børne og Unge Klinikken på Aarhus Universitetshospital. »I de senere år har der været store besparelser på psykolog-, socialrådgiver- og diætistbistand, og dermed har man fjernet nogle af de tværfaglige samarbejdspartnere, som er utrolig vigtige i det daglige arbejde. Tidligere havde vi flere pædagoger på børneafdelingerne, men de er også blevet...
