Svært at få svar på: Vil regionsbosser sætte sig i spidsen for Løkkes prestigeprojekt? Mindst en regionsformand er klar til at takke ja til jobbet som bestyrelsesformand for en sundhedsforvaltning, som er det organ regeringen ønsker skal erstatte regionerne. De øvrige regionsformænd forekommer mere lunkne.

I det, der kunne ligne en mindre genistreg, havde regeringen indtænkt en fremtidig nøglerolle til fem af de stærkeste stemmer i sundhedsdanmark.

Får regeringen held med at gennemføre sin reform, der skal afskaffe de folkevalgte regionsråd og omdanne regionerne til forvaltninger, er planen at udpege de fem siddende regionsrådsformænd som bestyrelsesformænd for de nye forvaltninger. En manøvre, der umiddelbart forekom egnet til at dæmpe en evt. reformkritik fra Lose, Kühnau, Astman, Knudsen og Hæstorp.

Sådan er det ikke helt gået. I klare vendinger har samtlige fem regionsbosser de seneste par dage sablet regeringens reformforslag ned. De mener, at det er »en kæmpe udfordring for demokratiet«, at »magten vil sive væk«, og det kan blive svært »at være prügelknabe for en sundhedsminister«.

Betyder den store formandsmodstand mod det tiltænkte ikke-folkevalgte setup så, at formændene ikke har lyst til at stå i spidsen for Løkkes nye regionsreinkarnation?

Det har Dagens Medicin forsøgt at finde svar på hos de fem siddende formænd.

Stephanie Lose (V): Den tid den sorg

Formand for Region Syddanmark, formand for Danske Regioner

Stephanie Lose er en af stemmerne fra Venstres bagland, som ikke ønsker at nedlægge regionerne. Hun ønsker ikke at svare på, om hun kunne forestille sig en af de fem bestyrelsesposter i fremtiden.

»Der må jeg bare sige, at det må hedde den tid, den sorg eller glæde afhængigt af, hvordan man ser på det. Det er ikke det, som jeg eller mine fire kolleger skal lave, der er det vigtige. Det vigtige er, hvad det er for en struktur, vi har i fremtiden i sundhedsvæsenet,« siger hun.

Hun henviser samtidig til en fælles udtalelse, som Danske Regioners presseafdeling har sendt på vegne af de fem formænd.

»Det her handler ikke om os og vores fremtidige job. Det handler om, hvorvidt man fortsat skal have direkte folkevalgte til at prioritere og sætte retning for det allerstørste velfærdsområde i Danmark,« siger de fem regionsformænd i udtalelsen.

Ulla Astman (S): Vil ikke være prügelknabe

Formand for Region Nordjylland, næstformand for Danske Regioner

»Jeg har godt nok svært ved at se, at man skulle gå ind og være prügelknabe for en sundhedsminister og borgerne i et eller andet mærkeligt limbo,« siger Ulla Astman, der har været formand for Region Nordjylland siden 2007.

»Jeg har ganske umådeligt svært ved at se, at man skulle tage sådan en rolle. For mig at se er det vigtigste, at der er et folkevalgt niveau. Det er det, jeg kæmper for,« fortsætter hun.

Dagens Medicin: Kan man dermed udelukke, at du ender som formand for Sundhedsforvaltning Nordjylland?

»Det tror jeg roligt, du kan konkludere.«

Ulla Astman henviser desuden til den fælles udtalelse.

Anders Kühnau (S): Det vil jeg nok

Formand for Region Midtjylland, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Anders Kühnau har været formand for Region Midtjylland i et år. Desuden har han som formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn siden været regionernes chefforhandler i overenskomstspørgsmål siden 2014. En opgave, som regeringen ønsker, at han fortsat skal løse efter en reform.

Det har ikke været muligt at træffe Anders Kühnau, men i et interview med Dagbladet Holstebro-Struer siger han, at han »nok« vil være parat til at indtage posten som formand for en Sundhedsforvaltning Midtjylland, hvis det bliver aktuelt.

»Det ville jeg nok, men jeg tror slet ikke, at det bliver aktuelt,« siger han til avisen, og fortsætter:

»Hvis vi leger, at det her bliver til noget, så er der noget fornuftigt i at lade de nuværende regionsrådsformænd fortsætte. Ellers bliver jeg og de andre det, man i amerikansk politik kalder en ‘lame duck’, hvor vi reelt ikke vil have nogen politisk gennemslagskraft resten af perioden, fordi alle ved, at det er snart er slut. Magten vil sive væk, og det kan man ikke tillade sig at gøre over for de vælgere, der har stemt på os.«

Anders Kühnau henviser via Danske Regioner desuden til den fælles udtalelse.

Sophie Hæstorp (S): Ingen kommentarer

Formand for Region Hovedstaden

Sophie Hæstorp ønsker ikke at stille op til et interview med Dagens Medicin om emnet, men i et interview med TV 2 Lorry fra tirsdag, hvor konturerne af en reform begyndte at tegne sig, siger hun dog, at hun anser det for en »skændsel«, at regeringen vil fjerne et demokratisk lag. Hun afviser samtidig at forholde sig til sin egen mulige rolle efter en evt. reform.

»Det regionale demokrati giver os politikere mulighed for at komme i dialog med de mennesker, der bor her i regionen og tage deres problemstillinger alvorligt. Det vil gå tabt, hvis man fjerner regionsrådene og i stedet lægger mange af de beslutninger, som borgerne er optaget af, ud til bestyrelseslokaler eller embedsmænd, som er langt væk fra medarbejderne og borgernes hverdag,« siger Sophie Hæstorp til TV2 Lorry.

Sophie Hæstorp henviser desuden til den fælles udtalelse.

Heino Knudsen (S): Hvem skal nu tage sig af patienterne?

Formand for Region Sjælland

Heino Knudsen ønsker ikke at stille op til et interview med Dagens Medicin om emnet, men i et interview med TV 2 Lorry siger han dog, at han frygter en centralisering af magten i sundhedsvæsenet, hvor de folkevalgte regionspolitikere bliver skåret væk. Han afviser dog samtidig at udtale sig om sin egen fremtidige rolle.

»Jeg mener, at sundhedsområdet er det vigtigste velfærdsområde i Danmark. Derfor er det en kæmpe udfordring for demokratiet, at beslutningerne nu skal træffes af en styrelse, som ikke er folkevalgt. Det ville aldrig ske med vores skoler f.eks. Det er en stor udfordring for os allesammen. For hvem skal nu tage hånd om patienterne,« spørger Heino Knudsen TV 2 Lorry uden selv at give svaret.

Heino Knudsen henviser via Danske Regioner desuden til den fælles udtalelse.

Regeringens reform skal ifølge planen træde i kraft 1. januar 2021, og regeringen ønsker, at de fem siddende regionrådsformænd skal påtage sig posterne som formænd for de sundhedsforvaltninger, der efter planen skal overtage regionernes rolle – foreløbigt for en treårig periode fra 2021 til udgangen af 2023.

Kommentarer

  1. Den afventende holdning, som de 5 regionsformænd indtager, når de skal forholde sig til posten som fremtidige bestyrelsesformand for de 5 nye sundhedsforvaltninger, er forventelig – men de bliver nok mere positive, den dag det bliver aktuelt, da de ligesom alle andre ønsker “smør på brødet”.
    Og hele “hykleriet” om afskaffelse af det lokale demokrati, som ifølge Sophie Hæstorp Andersen (S) “giver os politikere mulighed for at komme i dialog med de mennesker, der bor her i regionen og tage deres problemstillinger alvorligt. Det vil gå tabt, hvis man fjerner regionsrådene og i stedet lægger mange af de beslutninger, som borgerne er optaget af, ud til bestyrelseslokaler eller embedsmænd, som er langt væk fra medarbejderne og borgernes hverdag”, står i kontrast til det man oplever i praksis, hvor kritikere af fx Region Hovedstadens “dysfunktionelle” Sundhedsplatform kaldes til kammeratlig samtale – men det er måske det, som Sophie Hæstorp kalder at være i “dialog” med medarbejderne. Og her skal også nævnes problemerne med 1813 akuttelefonen, samt et dårligt fungerende Sundhedshus i Helsingør, som erstatning for Helsingør Sygehus, som socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen fik nedlagt. Regionspolitikerne har gjort megen skade på vores sundhedsvæsen, så en ny struktur, hvor andre får indflydelse “er nok ikke så ringe”.

  2. Det lyder da rigtig flot, at vi lokale borgere skal have indflydelse på den den måde, som sundhedspolitikken føres ud i livet på i vores region. Fakta er imidlertid, at der imellem valgene aldrig bliver lyttet til borgernes ønsker og oplevede behov, men at der planlægges og nedskæres efter regneark – uanset gode argumenter fra borgerne. Hvorfor skal borgerne egentlig også have indflydelse på sundhedspolitikken? Det har vi da ikke på skattepolitik, trafikpolitik, udenrigspolitik, miljøpolitik osv.

Skriv kommentar