Enøjet og faktafordrejende leder Dagens Medicin bragte i nr. 17/09 en usædvanlig enøjet og faktafordrejende leder af Kristian Lund. Hans helt overvældende animositet mod regionsborgmester Vibeke Storm Rasmussen skal vi ikke kommentere; derimod er det væsentligt at give læserne mulighed for at få rettet nogle af de urigtige påstande, som fremsættes i lederen.