Den teknologiske udvikling drøner derudaf og nye, dyre kræftmidler rammer markedet. Samtidig stiger den gennemsnitlige levealder i Europa og antallet af patienter, der overlever en kræftsygdom ligeså. Udviklingen stiller krav til en mere intens og forbedret kræftbehandling, men ifølge scientific co-chair på ECC/ESMO, professor Peter Naredi, følges kravet ikke af flere ressourcer. »Udviklingen betyder, at vi skal levere mere og bedre behandling uden flere midler at gøre det for. Hvis det skal kunne lade sig gøre, er vi nødt til...