Asparaginase øger markant overlevelsen for patienter med akut lymfatisk leukæmi (ALL), men ikke alle kan tåle behandlingen, og en del udvikler pankreatit, der er betændelse i bugspytkirtlen. Nu har danske forskere lavet en opgørelse over, hvilke aldersgrupper der har størst risiko for at udvikle pankreatit, og resultatet viser, at risikoen stiger markant, lige så snart et barn er fyldt fem år. Derefter forbliver risikoen dog den samme til i hvert fald 45-årsalderen. Resultatet er netop blevet præsenteret på den årlige kongres...