Med Lovpakke 2, der lumpent blev rullet ud i ly af sommerferien, har politikere, centraladministration og regionale administratorer igen vist, at de nærmest intet begreb har om, hvad vi laver i vores selvstændige små lægeklinikker, og hvad vores arbejde betyder for det danske sundhedsvæsen. Hvordan vores arbejde danner grundlag for næsten alt andet i sundhedsvæsenet.

Almen praksis er indgangsporten til hele sundhedsvæsenet, og det fungerer netop, fordi vi arbejder i små selvstændige, decentrale enheder, der tilpasser sig det specielle klientel, som netop denne praksis servicerer.

Det er klinikker, der netop er så utrolig fleksible og effektive til en meget lav pris for samfundet, fordi hver enkelt læge selv står for ejerskabet og tager ansvar for at få enderne til at mødes i et stadigt mere kassetænkende, afstumpet og rigidt sundhedsvæsen.

Det er desværre magthavere, som slet, slet ikke har en forståelse for, at uden de praktiserende lægers grundlæggende benarbejde på den fleksible og effektive måde, så vil hele skidtet kollapse. Og dermed vil det hele (dvs. sundhedsvæsenet) blive meget dyrere for os alle sammen (via skattebilletten).

Her er mit høringssvar

I mit høringssvar til politikerne om lovpakke 2 har jeg skrevet:

‘Vi praktiserende læger er nu blevet så inderligt trætte af at forsøge at samarbejde seriøst og engageret med regionsfolk og politikere, der taler med to tunger. Som roser os udadtil, og dolker os i ryggen bagefter.

Det er stik imod alle skåltalerne og afslører desværre en skræmmende arrogance over for os i almen praksis og den vej, vi troede, vi skulle gå sammen

Vi gider ikke mere. Grænsen er nået. Endnu engang bliver tæppet trukket væk under os. Vi har fået nok og vil skilles.

Vi er blevet trætte af at kaste perler for svin. Give de bedste år af vores arbejdsliv for at holde en høj faglig kvalitet i vores klinikker og arbejde grundigt og samvittighedsfuldt med vores patienter, samfundets krav og de aftaler, vi har indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Ærligt og redeligt.

Blot for derefter at blive svinet til i medierne og blive mødt med krav om gratis arbejde, tilbagebetaling af ærligt tjente penge og nu også blive fornedret og banket på plads i en lovpakke. Igen. For det skete også i 2013.

Vi er møghamrende vrede

Vi gider ikke mere. Vi dropper flinkeskolen, rummeligheden, den civiliserede opførsel og empatien for RLTN’s behov.

Vi er møghamrende vrede over den disruption af almen praksis, som lovpakke 2 udfolder. Det er stik imod alle skåltalerne og afslører desværre en skræmmende arrogance over for os i almen praksis og den vej, vi troede, vi skulle gå sammen. Til gavn for patienterne og for det danske sundhedsvæsen.

De praktiserende læger i Danmark har gennem mange år investeret milliarder i det danske sundhedsvæsen.

Der er blevet skabt arbejdspladser. Der er blevet uddannet nye praktiserende læger. Vi har brugt hundredvis af timer på faglig optimering og kurser efter arbejdstid. Man har dygtiggjort sig i ledelse i klinikkerne og efteruddannet sig.

Alt sammen for at drive klinikkerne fagligt bedre til gavn for patienterne og det danske sundhedsvæsen.

Ren betonkommunisme

Med en lov vil man nu forringe værdien af disse investeringer, eftersom det nu vil blive særdeles uattraktivt for en ny, ung læge at købe eller overtage en sådan virksomhed af en kollega, der går på pension.

Hvem vil købe en virksomhed og stå med alle udgifterne til personale, husleje, udstyr og indretning, mens region og stat bestemmer patientantal, fagligt indhold og åbningstider?

Det kaldes ekspropriation af private virksomheder uden kompensation, og det er i mine øjne ren betonkommunisme.

Er det virkelig det, man vil lægge navn til på Christiansborg?