Rigshospitalet tester ny højdosis stråleterapi til patienter med prostatakræft Rigshospitalet tog i forrige uge de første skridt i et forskningsprojekt, der kan komme til at ændre markant ved behandlingsbilledet for patienter med prostatakræft. I forskningsarbejdet skal forskere og læger teste, om en særligt kraftig strålekanon og mere præcis strålebehandling kan reducere risikoen for tilbagefald hos patienter med aggressiv prostatakræft, uden at det giver flere bivirkninger.