Der er inden for de seneste år sket store fremskridt inden for behandling af inflammatoriske gigtsygdomme, herunder psoriasisgigt.

Et af de helt store fremskridt er sket med de immundæmpende biologiske behandlinger, der lægger låg på immunforsvaret, så det ikke hele tiden kører i sjette gear. 

Når man på den måde modulerer immunforsvaret, kan det dog have konsekvenser. For eksempel har forskning tidligere vist, at immundæmpende behandling i forbindelse med organtransplantationer øger risikoen betydeligt for udvikling af non-melanom hudkræft.

Nu viser et nyt dansk studie, at der også kan være en sammenhæng mellem det at være i biologisk behandling for psoriasisgigt og sandsynligheden for at få stillet en diagnose med non-melanom hudkræft.

Forskningsresultatet er offentliggjort på den årlige gigtkongres for European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR).

»Vi mangler stadig at blive klogere på, om sammenhængen faktisk skyldes, at biologisk behandling hos patienter med psoriasisgigt øger risikoen for udvikling af non-melanom hudkræft, eller om det skyldes, at lægemidlerne generelt bliver benyttet til en gruppe patienter med forhøjet risiko for udvikling af non-melanom hudkræft på grund af andre årsager. Men vores studie bør alt andet lige give anledning til, at vi holder ekstra øje med tegn på udvikling af non-melanom hudkræft hos denne gruppe af patienter,« fortæller en af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Rasmus Westermann fra Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme ved Aalborg Universitetshospital.

Både danske og svenske patienter med i studie

I studiet har forskerne indhentet data fra det danske reumatologiregister DANBIO og det svenske reumatologiregister SRQ på patienter med psoriasisgigt.

Data er fra perioden fra 2010 til 2021 og inkluderer i alt 27.824 patienter.

17.354 patienter med psoriasisgigt havde ikke modtaget biologisk behandling. 8.458 havde modtaget biologisk medicin af typen TNF-hæmmer, mens 2.012 havde modtaget en anden form for biologisk behandling.

Uanset lægemidlernes indvirken herpå, udvikler de her patienter flere tilfælde af non-melanom hudkræft, og det skal vi være opmærksomme på

Rasmus Westermann, forsker, Aalborg Universitetshospital

Rasmus Westermann forklarer, at den samme person godt kunne optræde i datasættet flere gange hen over studieperioden, først som ikke-biologisk behandlet og sidenhen ved behandling med TNF-hæmmer og/eller anden biologisk behandling.

I tillæg til data fra de to reumatologiske databaser indhentede forskerne også data fra de nationale cancerregistre for at identificere alle tilfælde af non-melanom hudkræft. 

Ydermere undersøgte de, om der var forskel på udvikling af to hovedtyper af non-melanom hudkræft, basalcellekarcinom og pladecellekarcinom, mellem behandlingsgrupperne.

Behandling kommer (måske) med øget risiko

Resultatet af studiet viser, at blandt personer i behandling med TNF-hæmmere for deres psoriasisgigt var risikoen for at udvikle basalcellekarcinom og pladecellekarcinom hhv. 25 og 50 pct relativt forhøjet sammenlignet med gruppen af ikke-biologisk behandlede personer.

Forskerne justerede i undersøgelsen for alder, køn, kalenderår og psoriasisgigts sygdomsvarighed, hvilket er faktorer, der alle kan spille ind i risikoen for udvikling af non-melanom hudkræft samt i valg af behandling.

Vedrørende gruppen af personer behandlet med andre biologiske lægemidler fandt forskerne, at der ikke var en øget risiko for at udvikle basalcellekarcinom. Dog fandt de, at denne gruppe oplevede en tre gange forøget risiko for at udvikle pladecellekarcinom sammenlignet med gruppen af ikke-biologisk behandlede personer.

Rasmus Westermann uddyber, at disse andre biologiske lægemidler dog ofte benyttes til en gruppe af patienter med sværere gigtsygdom, som allerede har forsøgt behandling med en TNF-hæmmer.

Han understreger, at forskerne generelt ikke vil tilskrive den forøgede risiko for udvikling af non-melanom hudkræft til brugen af lægemidlerne, før de ved mere. Det vil skabe unødig bekymring, siger han. 

»Det er også vigtigt at understrege, at patienterne jo får de her biologiske lægemidler af en årsag, og at de som regel har utrolig god gavn heraf i forhold til deres gigtsygdom,« siger Rasmus Westermann.

Dog mener Rasmus Westermann alligevel, at resultatet kan indikere, at der kan være behov for ekstra opmærksomhed på udvikling af non-melanom hudkræft hos patienter med psoriasisgigt i behandling med biologiske lægemidler.

»Uanset lægemidlernes indvirken herpå, udvikler de her patienter flere tilfælde af non-melanom hudkræft, og det skal vi være opmærksomme på. Særligt skal vi måske holde et vågent øje med gruppen af patienter, som er i behandling med andre biologiske lægemidler end TNF-hæmmere, da der hos disse patienter ser ud til at være tre gange forhøjet risiko for pladecellekarcinom. Det bør både dermatologer og reumatologer være opmærksomme på,« siger han.